x
Annonce
Fredericia

Skrædder eller spillemand? DSB leder efter dig til sine stationer

DSB leder efter næringsdrivende og kunstnere til handel og oplevelser på banegården i Fredericia. Arkivfoto: Kathrine Jensen

Fredericia: Nærmest alle billetkontorer på danske stationer er lukket. Fredericia ingen undtagelse, og i dag er der genbrugsbutik.

DSB vil imidlertid skabe nyt liv, da mange mennesker færdes i banegården. Derfor beder DSB om idéer til aktiviteter fra ildsjæle og næringsdrivende, som ”ønsker at lave et event eller måske drive en mindre virksomhed fra vores stationer”, hedder det i en pressemeddelelse:

- For eksempel kunne det være fantastisk, hvis en lokal skrædder rykkede sin virksomhed ned på stationen hver onsdag. En koncert med det lokale kor eller en dygtig saxofonist vil også være skønt.

I Fredericia er både forhallen og tunnelen oplagte steder.

Projekter skal give oplevelse eller gør hverdagen lettere for de togrejsende og kunne realiseres uden mange anstrengelser og med begrænset involvering af DSB, pointerer underdirektør Aske Wieth-Knudsen:

- Og uden at genere de rejsende og ikke udgøre en sikkerhedsrisiko.

Kontakt DSB på oplevelsesstationen@dsb.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce