Annonce
Vejle

Vejlensisk skrækimperium glade for femteplads i TV2-konkurrence: Deltager kom til skade under prøver

Her står han, Jesper Sørensen, Dystopias hemmelige gæst midt i truppen af mørkemænd og kvinder, der lørdag var med til at sikre en femteplads i "Danmark har talent". Foto: Per Arnesen/TV 2
Horrorfænomenet Dystopia sikrede sig en femteplads i "Danmark har talent" - men en hemmelig gæst kom til skade.

Vejle: "Vi er fantastisk glade. Det har været fedt at være med."

Sådan lød det søndag morgen fra en noget hæs Jonas Vazquez Bøgh. Projektlederen i horrorvirksomheden Dystopia havde kun sovet tre timer, da Vejle Amts Folkeblad ringede ham op på hotelværelset i København for at få en kommentar til gruppens femteplads i lørdagens finale i "Danmark har talent" på TV 2.

Dén placering var Jonas Vazquez Bøgh, som det fremgår, ovenud begejstret for - en glæde, han delte med resten af de 30 skuespillere, makeup-artister og scenefolk, der var med i København - plus de mange frivillige, der udgør det hastigt voksende skræk-imperium på Mørkedalsvej i Vejle.

- Det har været en fantastisk oplevelse at være en del af den professionelle produktion hos TV 2 og Blue - både for os og de frivillige. Vi har mærket en fantastisk opbakning og får sendt video-klip af fans, der har siddet rundt omkring i hele Danmark og heppet på os, fortæller Jonas Vazquez Bøgh.

Vi prøvede nok showet igennem 20 gange i løbet af ugen. Det var perfekt, og stor credit til instruktør og tovholder Christina Jensen.

Jonas Vazquez Bøgh, projektleder i Dystopia

Måtte hentes i ambulance

Helt problemfrit gik gårsdagens optræden i København dog ikke. Under de sidste prøver blev truppen ramt af en trist uheld, der betød, at man måtte lave ændringer i sidste øjeblik.

Gruppen havde allieret sig med en hemmelig gæst. Det viste sig at være 21-årige Jesper Sørensen. Han er ramt af den ekstremt sjældne sygdom progeria, der betyder, at kroppen ældes otte gang hurtigere end normalt. Sygdommen medfører samtidig, at han er ekstra udsat for at komme til skade - og det var netop, hvad er skete:

- Vi havde planlagt, at Jesper skulle være et af de sorte monstre, der kom ud af maven på vores brud. Men han var så uheldig at slå skulderen af led, og han måtte hentes med ambulance, fortæller Jonas Vazquez Bøgh.

Annonce

Kom med på scenen alligevel

Til alt held nåede Jesper Sørensen tilbage til studiet lige inden aftenens optræden. Det betød, at han kunne følges med Jonas Vazquez Bøgh ind på scenen til slut i den uhyggelige optræden.

TV 2 har fulgt Jesper Sørensen igennem flere år - senest i programmet "Jespers mod på livet". Men ud over det er han også kendt af folkene bag Dystopia. Jonas Vazquez Bøgh fortæller:

- Jesper har været hos os som gæst og siden som frivillig. Derfor var det naturligt, at vi spurgte, om han ville være med, da vi skulle bruge nogle små mennesker til fødselscenen. Nu måtte vi så ændre i sidste øjeblik, men det var fedt, at han kom tilbage og havde mod på at være med på scenen.

De små monstre kravler ud af maven på den gravide brud - en af de makabre effekter i Dystopias afsluttende show ved "Danmark har talent". Foto: Per Arnesen/TV 2
Annonce

Overhalet af motorcykelstunt

Jesper Sørensens skade var ikke aftenens eneste. Også taekwondo-kæmperen Eva Sandersen optrådte skadet. Hun kom ikke blandt de sidste fem i finalefeltet på 10. Det gjorde Dystopia, men truppen måtte se sig overhalet af blandt andet vinderen Alex Porsing og hans halsbrækkende motorcykelstunt.

Det virker dog ikke til at have slået skår i glæden hos Jonas Vazquez Bøgh & Co. Søndag morgen var han mere end tilfreds med femtepladsen og den anderkendelse, han oplever horrorgenren har fået via showet.

- Samtidig har vi fået en fantastisk eksponering ved at være med i et program i den bedste sendetid, som helt op til en halv million seere har fulgt, siger projektlederen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Grillkyllinger og citronmåner er altid et hit: Se hele listen med Vejle-virksomheder, der er blandt de 1000 største i Danmark

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Videoanalyse: VB spillede en god kamp i Brøndby, og det lignede længe point; blev fældet af to sene mål

Vejle For abonnenter

Arnløv kan stå som sejrherre, men ende som taber, hvis Sikær og borgmesteren rotter sig sammen

Podcast

Lyt: Far til tre døde bag rattet i sin nye bil

Vejle Boldklub For abonnenter

Læs livebloggen: Sådan forløb VB's kamp mod Brøndby

Kultur

Ung filminstruktør med rødder i Ølsted laver en krigsfilm

Vejle For abonnenter

Lones kræftknude blev dobbelt så stor, mens flere af hendes venner svigtede: - Det kom som et lyn fra en klar himmel og slog mig fuldstændig ud

Erhverv For abonnenter

De brølende 70'ere: Brandmænd blev syge, mens de reddede 150 grise ud fra lynramt gård

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle For abonnenter

Den store guide til Vejles offentlige toiletter: Her kan du lade vandet på strøgturen

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Debat For abonnenter

Skal du i bil fra den ene ende af Vejle til den anden? Så husk lige madpakken

Hedensted

Hedensted oplever kæmpe babyboom: Nu skal børnene passes i busser

Annonce