Annonce
Hedensted

Skralde-system har ikke virket i over halvt år

Lars Poulsen (V) og Tage Zacho Rasmussen (DF) mener, at kommunen skal tilbage til en skralde- ordning, hvor man betaler pr. spand i stedet for pr. kilo.Arkivfoto
Annonce
Hedensted - Borgerne i Hedensted Kommune har siden foråret ikke kunnet følge med i, hvor stor deres regning for dagrenovation bliver i år.

1. maj overtog en ny leverandør, M. Larsen A/S, opgaven med at samle husaffald i Hedensted Kommune, og på grund af en intern fejl i dennes it-system, kan borgerne ikke som tidligere gå ind på kommunens hjemmeside og tjekke deres forbrug.

Det er for dårligt, mener Lars Poulsen (V) og Tage Zacho Rasmussen (DF), som nu vil have suspenderet den vægtbaserede ordning.

- Vi har hele tiden været skeptiske overfor ordningen, og vi har fået mange klager over, at den ikke virker. Folk er i tvivl om, hvorvidt deres affald bliver vejet korrekt, og nu kan de ikke engang gå ind og tjekke det. Det er uholdbart, og vi er nødt til at suspendere den vægtbasede ordning med det samme, siger Lars Poulsen.
Annonce

Betal pr. spand

Det er ikke nogen hemmelighed, at Lars Poulsen har været modstander af ordningen lige siden, at den blev indført for ni år siden. Han mener, at borgerne i stedet for skal betale pr. spand, så kommunen slipper for den administration, der følger med en vægtbaseret ordning.

- Affaldsområdet er ikke egnet til millimeterdemokrati, og nu er det jo ikke engang det, vi får. Vi kan ikke forsvare at opkræve betaling baseret på en kilopris, når vægten ikke virker - eller vi ikke kan tjekke, at den virker. Vi må tilbage til at betale pr. spand, siger Lars Poulsen.

Han og Tage Zacho Rasmussen har spurgt ind til problemet på de seneste tre møder i teknisk udvalg, og nu har de bedt om at få sat punktet på dagsordenen ved mødet i januar.

- Offentligheden har også krav på at få at vide, hvad der sker, lyder argumentet.
Annonce

Regulerende effekt

Formanden for teknisk udvalg Lene Tingleff (V) er ikke enig i, at ordningen skal skrottes.

- Selvfølgelig er det ikke i orden, at systemet ikke virker, og det er vi alle sammen trætte af. Men den vægtbaserede ordning har haft en god regulerende effekt, som har medført, at der er kommet mere affald til genbrug. Derfor mener jeg, at vi skal beholde ordningen - men at det tekniske omkring den selvfølgelig skal bringes i orden, siger Lene Tingleff.
Annonce

Ingen forkerte regninger

I kommunens tekniske forvaltning bekræfter Per Nørremark, at leverandørens system ikke har virket siden maj, og at Morten Larsen A/S er opmærksom på problemet.

- Det er naturligt med en indkøringsfase, når der kommer en ny leverandør på et område, men den er overstået, og de har lovet, at de arbejder på højtryk for at finde en løsning, siger Per Nørremark.

Der har ikke været uddelt regninger i den periode, hvor teknikken ikke har virket, så ingen er blevet opkrævet et forkert beløb.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Kultur

To hovedroller ved Kaffe-koncert

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Vejle For abonnenter

Av, av, et prik og en bloddråbe: Rødkilde-elever viser samfundssind i kampen mod coronaen

Annonce