Annonce
Vejle Boldklub

Skuffet VB-træner efter nederlag i Parken: Vi skal have større ambitioner

Constantin Galca var ingenlunde tilfreds med VB's præstation i Parken onsdag aften. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
VB-cheftræner Constantin Galca mente ikke, at VB havde spillet en god kamp mod FC København onsdag aften. Spillerne skal vise større ambitioner, slår han fast.

København: VB var ganske tæt på point mod overmagten onsdag aften, og FC København måtte hen til det 86. minut af opgøret, før det afgørende mål faldt.

Saed Ezatolahi missede en tackling på kanten af feltet, og så kunne Jens Stage spille Mohamed Daramy fri til scoring.

VB havde ære af kampen, men det gav cheftræner Constantin Galca ikke ret meget for.

- For mig var det ikke en god kamp. Vi spillede måske bedre i anden halvleg, men vi skal spille mere fodbold i hele kampen, end vi gjorde, sagde han.

- Vi spillede fint i 50 minutter, men det er slet ikke nok. Vi er nødt til at have større ambitioner. Ambitioner om at vinde kampen, sagde han.

Pierre Bengtsson var helt ude af truppen til kampen mod den klub, som han er udlejet til Vejle fra. Det var der ikke noget odiøst i, sagde Galca.

-Vi talte om det og blev enige om, at han ikke skulle spille, sagde Galca.

En anden markant tilføjelse til bænken var Allan Sousa, som først kom ind i pausen. Han er ellers normalt en af de første på holdkortet.

- Han har virket træt. Vi spiller mange kampe for tiden, og i denne fik han et hvil i 45 minutter. Måske er han med i startformationen i den næste, sagde træneren.

VB spillede igen søndag, hvor OB gæster Vejle Stadion.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce