Annonce
Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Hunden Winston, som er af racen cockerpoo, stak mandag af fra Lance Luscombes hjem i Jelling. Lance Luscombe skulle passe hunden for sin bror, som var på ferie i Frankrig. Efter en stor eftersøgning lykkedes det at fange hunden. Privatfoto
Skoleleder Lance Luscombe fik sig noget af en forskrækkelse, da han mandag skulle passe sin brors hund Winston og fik det opkald, ingen hundepassere ønsker at få: Hunden er væk...

Jelling: Det var næsten som taget ud af en Disneyfilm, hvor den eventyrlystne hund springer ud i det blå, for at gå på opdagelse.

I virkeligheden er det knap så idyllisk, når hunden pludselig beslutter sig for at løbe hjemmefra.

Det kan skoleleder på Bredagerskolen, Lance Luscombe tale med om, da han mandag eftermiddag blev ringet op af sin søn, som fortalte, at den hund, som familien skulle passe for Lances bror, var stukket af.

Annonce

- Min bror var taget på ferie i Frankrig med sin familie, og så skulle min mor passe familiens hund Winston imens. Mandag tager hun ned til os, og vi lader Winston og vores egen hund være alene i et par timer, mens vi tager til Silkeborg for at besøge min datter, fortæller Lance Luscombe.

Sammen med familien var han i gang med at skyde vinterbadnings-sæsonen i gang med en dukkert i Silkeborg søerne, da hans søn pludselig ringede ikke bare én men mange gange.

- Far, hunden er væk

Da Lance Luscombes søn Anthony var kommet hjem fra arbejde, ville han lukke de to hunde ud i haven så de kunne tisse. Men han nåede kun lige at åbne døren på klem, før Winston tog flugten gennem haven. Sønnen forsøgte at følge efter, men måtte til sidst opgive.

- Da jeg fik min søn i røret er han lettere panisk, fordi Winston er stukket af fra ham og hunden kender jo på ingen måde Jelling. Winston bor til dagligt med min bror i København, så den aner jo ikke hvor den er, siger Lance Luscombe.

Hos familien i Silkeborg er der derfor panik i et stykke tid, inden Lance Luscombes kone, Hanne, foreslår, at de laver et opslag i Facebook-gruppen "Det sker i Jelling", hvor de efterlyser Winston.

I opslaget beder familien om hjælp, hvis nogen skulle have set Winston og der går ikke længe, før beskederne begynder at tikke ind.

Annonce

Det halve af Jelling hjalp med at lede

- Allerede efter få minutter havde vi fået 15 opkald fra folk, som havde set Winston forskellige steder i Jelling. Vi fik derfor vores søn og nogle venner til at køre rundt i bil og på cykel for at lede efter hunden, fortæller Lance Luscombe.

Det var jo virkelig den vilde jagt, der var i gang. Flere gange var folk ved at fange den, men så nåede Winston at stikke af til sidst. Han blev også set mange forskellige steder i byen. Både ved campingpladsen, ved Netto og ved Herningvej.

Lance Luscombe

Sammen med resten af familien var han stadig i Silkeborg, hvor de efter bedste evne forsøgte at få styr på alle de mange henvendelser fra borgere, som mente at have set Winston.

- Det var jo virkelig den vilde jagt, der var i gang. Flere gange var folk ved at fange den, men så nåede Winston at stikke af til sidst. Han blev også set mange forskellige steder i byen. Både ved campingpladsen, ved Netto og ved Herningvej, siger Lance Luscombe.

Sammen med sin hustru og mor kørte han hjemad mod Jelling for hjælpe til med at få fanget Winston, som nu havde været væk i mange timer.

- Vi havde min mor med, og hun blev ved med at sige, at hun godt kunne kalde Winston til sig, men det tvivlede jeg nu lidt på, fortæller Lance Luscombe.

Annonce

- Jeg er rørt

Netop som skolelederen ankommer til Jelling, bliver han ringet op af en person, som har set Winston ved Skovgade. Derfor drøner han straks derhen sammen med sin mor.

- Min mor stiger ud af bilen, og går rundt og råber efter Winston, og så sker miraklet jo. Efter et par minutter kommer Winston flyvende ud af en busk og hen til os, siger Lance Luscombe.

Jeg er faktisk meget rørt over den store hjælp vi mødte fra folk i Jelling. Tænk at det opslag på Facebook gav så meget respons. Men det tror jeg bare er meget signede om Jelling. Her hjælper man hinanden.

Lance Luscombe

De tager Winston med hjem, og hunden er tydeligt mærket af de mange timer på flugt.

- Han var helt oppe at køre, og der gik flere timer, før han kunne slappe af igen. Men han har jo også været på fri fod i mange timer, og han har været langt omkring i byen, fortæller Lance Luscombe.

At det lykkedes at fange Winston i god behold, mener Lance Luscombe skyldes, at borgerne i Jelling var så gode til at hjælpe.

- Jeg er faktisk meget rørt over den store hjælp vi mødte fra folk i Jelling. Tænk at det opslag på Facebook gav så meget respons. Men det tror jeg bare er meget signede om Jelling. Her hjælper man hinanden.

I et opslag på Facebook takker Lance Luscombe borgerne i Jelling for den store hjælp med at finde Winston. Foto: Facebook

Lance Luscombe har endnu ikke fortalt sin bror, at Winston fik sig et par timer som fri hund i Jelling, men han planlægger at gøre det snart.

- Det endte jo godt, så måske jeg skal sende han et billede af den her artikel, når den har været i avisen, siger Lance Luscombe og griner.

Annonce
Erhverv For abonnenter

19 måneder var nok: Nystartet vognmand sælger sin virksomhed efter et år med voldsom vækst

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Gymnasiefest gik galt, da adskillige elever faldt og blev mast under koncert med prisvindende sanger: 'Det var ikke et sikkert sted at være'

Navne For abonnenter

Lyt eller læs: Ritta var ikke som folk flest - heller ikke i døden: Vennerne skrev farvel på kisten, og hun fik sin aske i en rød VB-urne

Vejle

Vejle er omdannet til en labyrint for fodgængere: - Vi har måske været for optimistiske med gravetilladelserne, siger afdelingsleder

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Jelling

Sandvad i chok: Potentielt kriminelle på Center Sandvad er flyttet ind i al hemmelighed - borgmesteren er rystet

Erhverv

Chris begyndte med tre brugte biler på en grusplads: Nu sælger han biler for millioner af kroner

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Erhverv For abonnenter

De brølende 70'ere: Mere end 30 mister jobbet: Virksomhed lukker efter 45 år

Leder For abonnenter

Molbo-historie koster 1,5 millioner skattekroner: Først skulle valget til ældrerådet ikke holdes, men så greb byrådet ind, så nu er der 21 ældre at vælge imellem

Vejle Boldklub For abonnenter

Fantastisk Grytebust, et slagkraftigt angreb og 4-4-2: Det lærte vi af VB's knusende pokalsejr

Annonce