Annonce
Give

Skulpturby.dk drømmer om flere medlemmer

Rundkørslen i Hjortsballe er den nordlige indfaldsvej til byen. Her knejser "Solhjulet" højt over vejbanen og kan ses langvejs fra. Foto: Jens Ørnsholt

Alle er glade for skulpturbyen og ikke mindst for det, de mange skulpturer gør for byen. Måske er tiden inden til at omsætte den megen glæde til handling.

Give: Frivilligt arbejde bliver nemmere, når man er flere om det.

Ikke mindst når det gælder om at markedsføre en by som Give. Det er der mange, der har erkendt, og mange gør en stor indsats i bestræbelserne på "sælge" byen og egnen.

Skulpturbyen har de seneste mange år været den mest synlige i den sammenhæng, alene fordi skulpturerne fylder så meget. Her har en lille fast kerne af frivillige trukket et enormt læs med planlægning og forhandlinger med de mange kunstnere, der stiller deres værker op i byen.

Heldigvis er de blevet godt suppleret af en uvurderlig indsats fra små og store virksomheder. De har hentet og bragt skulpturerne, løftet dem på plads og fyldet op med sand og hvad der ellers har været nødvendigt, for at værkerne tager sig bedst muligt ud.

Dertil kan lægges en stribe virksomheder, der har ydet uvurderlig økonomisk støtte i form af sponsorater. Og en lille gruppe private borgere, der har valgt at betale et symbolsk medlemskontingent på 100 kroner årligt.

Annonce

Din støtte bliver værdsat, og som sponsor bliver dit firma repræsenteret på det store sponsorskilt i Give midtby for at gøre din indsats synlig for offentligheden. Din virksomhed vil også være repræsenteret i det årlige skulpturkatalog.

Skulpturby.dk
"Solhjulet" er altid smukt. Også i mod den opgående sol en frostklar vintermorgen. Privatfoto.

Flere medlemmer, tak

Men skulpturbyen drømmer om flere, både private medlemmer og erhvervssponsorer. Derfor sætter foreningen nu en kampagne i gang for at få drømmen til at gå i opfyldelse.

Der er blevet fremstillet en hvervefolder, der henvender sig direkte til byens borgere. Her lægges der især vægt på indsatsen for, at Give skal være et godt sted at være, både som borger og som gæst. Meget er nået, men:

- Det er en fælles kamp at fastholde et passende niveau. Derfor beder vi om din støtte i form af et privat medlemskab til beskedne 100 kroner for et år. Mange bække små ... Jo flere, der tager et medejerskab af skulpturby.dk, jo stærkere bliver vi, hedder det i folderen.

Det er et medlemskab, der så at sige bære frugten i sig selv, fordi det er medvirkende til at gøre byen mere attraktiv. Alligevel lokker skulpturby.dk med sidegevinst til de nye medlemmer. Der er mulighed for at vinde et gavekort på 1000 kroner til Give Handel & Erhverv.

Vinderen findes ved en lodtrækning 20. december. Så kan man nå at få en ekstra julegave.

Flere sponsorer, tak

Byens virksomheder har aldrig været karrige med at yde støtte skulpturbyen. Hverken med mandskab og maskiner eller med økonomi, når store projekter skal gennemføres.

Det sås tydeligt, da der skulle rejses midler til "Solhjulet", der ny pryder den nordlige indgang til byen. Her var borgerne mere tilbageholdende.

Men der er altid plads til en sponsor mere. Eller ti.

For at kræse lidt for sponsorerne har skulpturby.dk arrangeret en sponsoraften til mandag 22. oktober i Restaurant Yang/Give Vinhandel. Her vil skulpturbyens formand Jørgen Lundsgaard blandt andet fortælle om et stort sponsorskilt, der er ved at blive planlagt til midtbyen.

Der vil også være et indlæg udviklingen i Give midtby. Det tager Camilla Jørgensen fra Vejle Kommune. Under dette punkt løftes også sløret for det næste store projekt i skulpturby.dk.

Sponsorerne skal også forkæles lidt. Derfor er prøvesmagning på den nye Give Rom og på årets skulpturvin.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Det halve af huset og fyrrummet er brændt ned: Campingpladsejer er ved godt mod

112

34-årig kørt ned i et fodgængerfelt

Annonce