Annonce
Billund

Skulpturparken får markant kunstværk i festugen

Arkitekt- og kunstnergruppen Behin Ha Design Studio står for markant kunstværk, som afsløres i forbidnelse med Trekantområdets Festuge 1. september. Pressefoto
I Trekantområdets Festuge afsløres et markant kunstværk ved Billund Centret og Skulpturparken.
Annonce

Billund: Skulpturparken i Billund får tilført en ekstra dimension, når Trekantområdets Festuge skydes i gang 1. september. Den dag afsløres et stort, international kunstværk ved ved Billund Centret.

Kunstværkerne, der består af iøjnefaldende orange bånd, monteres i Billund Centret og danner nye figurer med storslåede organiske former, som de besøgende kan gå på opdagelse i.

Det er den New York-baserede arkitekt- og kunstnergruppe Behin Ha Design Studio, der står bag det spektakulære kunstværk, der både danner lyde i vinden og former små, åbne rum, hvor de besøgende får oplevelsen af at være sammen – uden at være for tæt på hinanden.

Samme dag afsløres et tilsvarende værk ved Clay-museet i Middelfart.

Kunstværkernes navn er ”Together Apart”,  og de taler både ind i den nye virkelighed med corona, social distance og ind i årets festugetema ”På den anden side”, der også har fået ekstra aktualitet.

- I år er det ottende gang, vi holder Trekantområdets Festuge. Festugen er år for år vokset til en af områdets største kulturbegivenheder. Men i år er intet som det plejer. Vi kickstarter den alternative udgave af festugen med et stort udendørs kunstprojekt. De to kæmpe værker ”Together Apart” skal skabe masser af opmærksomhed på vores fantastiske kulturliv og tiltrække publikum. Vi vil gerne overraske publikum og inviterer dem til at opleve kunst med alle deres sanser, lyder det i en pressemeddelelse fra Jesper Elkjær, formand for Kulturregion Trekantområdet, der står bag Trekantområdets Festuge.

Kunstprojektet ”Together Apart” er støttet af Statens Kunstfond og Region Syddanmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midt i oprykningsfest: Minde om VB's storhedstid - og Brøndbys bratte fald - rykkes ned

Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce