Annonce
Vejle

Skyd med et rigtigt våben

Skydning er en sport, der kræver fuld koncentration, hvis du skal ramme plet. Arkivfoto

Vejle: På Skydesportens Dag i Vejle Skytteforening kan man opleve stemningen på skydebanen og få en smagsprøve på, hvad det vil sige at skyde med et rigtigt våben. Vejle Skytteforening åbner dørene i kælderen under Hældagerhallen for alle interesserede lørdag 12. oktober. Det er fra klokken 10 til 15.

Instruktører står klar til at give en introduktion til sporten.

- Vi vil gerne vise, at skydning er en spændende idræt. Og så er det en idræt, hele familien kan samles om, og som kan dyrkes på tværs af generationer, siger Jakob Nielsen, der er konsulent i DGI Skydning.

Alle, der vil prøve at skyde til Skydesportens Dag, skal fremvise id-kort. /lasau

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Alle plejecentre får måske fast læge

Annonce