Annonce
Vejle

Kurt fandt Tom fra 'Tom & Jerry' ude i skoven, da skyggerne holdt sommerfest

Skyggespil. Alle fotos: Kurt Stæhr
"På en af mine skovture begyndte jeg at lægge mærke til bladenes skygger på træstammerne," skriver Kurt Stæhr - der lod fantasien løbe af med sig på en dejlig solskinsdag.

Når vi er på skovtur, går nogle og ser på fuglene, andre ser på dyrene, andre igen ser på de forskellige planter og blomster. Men der er meget andet, man kan opleve i skoven.

På en af mine skovture begyndte jeg at lægge mærke til bladenes skygger på træstammerne. Det er faktisk meget spændende at se, hvordan skyggerne hele tiden ændrer sig efter bladenes bevægelser. Med lidt fantasi kan du opleve de mest fantastiske figurer.

For fantasi, det må du have, men det har du vel også. Mens jeg stod og iagttog sceneriet, begyndte fantasien helt at gå i selvsving og denne lille historie opstod.

Annonce
Spøgelset.

Langt ude i skoven stod nogle store bøgetræer i kanten af en lysning. Her boede et lille skyggesamfund, der muntrede sig med at lave sjove skyggefigurer på bøgestammerne.

Samfundet lå i dvale om vinteren, for der var der ingen blade til at danne skygger på træerne.

Men om sommeren, når solen skinnede, viste skyggerne sig rigtigt. De dannede de mest

Badutspringeren.

eventyrlige figurer på stammerne.

Det kunne blandt andet udforme sig i fantasidyr, fantasifugle eller dansende par. Ja, det kunne ligefrem blive til gymnastiske figurer med højt strakte ben, som en anden badutspringer.

Nogle skygger var så avancerede, at de i stedet for figurer af selve skyggerne kunne lave små figurer af lyset mellem skyggerne.

Puddelhunden.

Jo, skyggerne muntrede sig rigtigt. De dansede skyggedans på stammerne, og desto mere vinden bevægede bladene, jo vildere blev dansen. Det var en fest uden lige.

Jo, skyggerne muntrede sig rigtigt. De dansede skyggedans på stammerne, og desto mere vinden bevægede bladene, jo vildere blev dansen. Det var en fest uden lige.

Hvert år blev der afholdt skyggemesterskaber. Her gik det ud på at lave de mest fabelagtige figurer. Det var gerne en af de tidligere års vindere, der blev udpeget som dommer.

Katten.

I år var det selveste Mr. Sunbeam. Han var tidligere mester i skyggeboksning, men var efterhånden blevet en ældre mand, så han var nærmest ikke en skygge af sig selv længere, ja, han var faktisk bange for sin egen skygge. Hans kone var for i øvrigt detektiv og skyggede utro ægtefæller, men det er en anden historie.

De optrædende var de unge pigeskygger, der var flot pyntet og havde lagt fine øjenskygger på øjenlågene. Drengeskyggerne havde stor hatte på, som dannede skygger på deres ansigter. Men de var lidt flove og stod lidt i skyggen af pigerne. I kådhed kastede de skygger af sig selv hen foran pigerne. De ville prale med, hvor hurtige de var, ved at forsøge at fange deres egen skygge.

Katten Tom - fra Tom & Jerry.

Som dagen gik, blev det varmere og varmere, og publikum trak helt ind i skyggen.

Konkurrencen var godt i gang, og det begyndte nu at blæse, og skyggernes bevægelser blev derfor hurtigere og hurtigere. Dommer Sunbeam blev helt forvirret og havde travlt med at bedømme de lynhurtige og urolige skyggefigurer. Skyggerne nærmest dansede ind imellem hinanden og ændrede konstant udseende, så det var svært for ham at udpege en vinder.

Men pludselig skete det forfærdelige, som ikke måtte ske på sådan en dag. Skyggernes værste fjende var begyndt at dukke op. Det var nemlig skyerne, der begyndte at vise sig på himmelen.

Hunden.

I begyndelsen betød det ikke så meget, da det kun gav enkelte afbrydelser i konkurrencen, når en enkelt sky et øjeblik gik foran solen. Men efterhånden trak skyerne sig mere og mere sammen. Til sidst blev det helt overskyet, og hermed forsvandt skyggerne fra stammerne og kom ikke tilbage mere den dag.

Fugleskræmslet.

Af indlysende grunde måtte dommer Sunbeam aflyse konkurrencen, og alle gik slukørede hjem.

Nu havde de sådan glædet sig i flere dage til at opleve showet, men måtte sande Storm P’s ord: ”Man skal aldrig glæde sig til noget før dagen efter” - og det kan han jo have ret i.

Men solen kommer igen en anden dag, og så kan du måske også selv tage ud og opleve showet - god tur!

Badutspringeren.
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Politiet tror, at mindst 11 brande er påsatte: Der har været ild i naturen omkring Egtved flere gange i årets første måneder end i hele 2021

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

18-årig fik lumre sex-beskeder fra sin chef: - Episoden er yderst beklagelig

Egtved For abonnenter

Engang var det et helligt hus, men snart fyldes det med andre interesser: Bobby skal dog lige på jagt efter skejser først

Give

Mangeårigt byrådsmedlem var 'saftsuseme' skuffet efter sidste valg: I dag har han forliget sig med, at hans faste plads i lokalpolitik formentlig er fortid

Vejle Boldklub For abonnenter

VB henter nyt: Derfor ligner sommerens første forstærkning rent faktisk en forstærkning og ikke en lottekupon

Færre fugle, døve marsvin og flere invasive arter ved Vesterhavet: Forsker kalder planerne om 10.000 vindmøller i Nordsøen for 'verdens største marinbiologiske eksperiment'

Erhverv

Steffen går til stålet med ny butik i Vestbyen: Stjernekok kiggede forbi

Erhverv For abonnenter

Annette sælger butikken i Foldegade: 'Jeg savner simpelthen at komme til at bruge mine hænder igen. Nu skal det være'

Ekstremerne vinder i jagten på talent: Hvis du vil være noget for alle, er du ikke noget for nogen, mener Odense-direktør

Vejle

Morten D. D. boykotter DR: - I behøver ikke ringe en anden gang

For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Vi vil ikke være til grin for vores egne penge, kære politikere - hvorfor koster benzin dobbelt så meget herhjemme som i USA?

Vejle Boldklub

Så er den første nye på plads hos VB: Henter gammel kending og styrker midtbanen

Erhverv For abonnenter

Anders fik sin drømmeuddannelse i Hedensted, men nu bliver tilbuddet lukket: Der er for få studerende

Kultur

Butikken er forvandlet: Bydel får eget kulturhus med bibliotek, spilarkade og foredragssal

Annonce