Annonce
Sport

Sløj præstation: FC Fredericia tabte til nedrykker

Nicolaj Ritter havde nok at se til i FC Fredericias venstre forsvarsside. FC Roskilde kom frem til mange indlæg i den side, og målet til 1-0 faldt også fra den position. Arkivfoto: Johnny Pedersen
Annonce

Roskilde: FC Fredericia jagtede den tredje sejr på stribe mod allerede nedrykkede Roskilde, men sejrene over Næstved og Kolding blev fulgt op af en sløj præstation, som fortjent udløste et nederlag på 1-0.

Kampen var præget af dårligt spil fra begge mandskaber, og det var tydeligt, at der ikke for alvor var noget på spil i tabellen.

FC Fredericia spillede en elendig første halvleg. Allerede efter seks minutter kunne en helt fri Younes Bakiz score til 1-0 til hjemmeholdet.

FC Fredericia smed masser af bolde væk og lod sig alt for let stresse af Roskildes pres, og når hjemmeholdet var i angreb, var der alt for meget plads mellem FC Fredericias kæder.

FC Roskilde var tættere på 2-0 end Jonas Dals tropper var på en udligning.

Steven Enna kom til et par afslutninger, men han var i offside-position begge gange. Jacob Buus havde gæsternes bedste forsøg, da han fik afsluttet efter et godt drev frem i banen, men hans afslutning blev pareret til hjørnespark.

Det blev bedre fra anden halvlegs start. Mathias Gertsen kom blandt andet til en god afslutning efter et godt opspil i højresiden.

FC Fredericia fik presset hjemmeholdet i bund som anden halvleg skred frem, men det blev ikke til mere end et par halvfarlige forsøg.

Jonas Dal havde ændret på flere pladser i forhold til det hold, der besejrede Kolding i den seneste hjemmekamp. Dennis Høegh var som ventet ikke klar, efter han udgik med en skade i Kolding-kampen.

Victor Torp og Agon Mucolli tog plads på bænken. Det gav plads til Anders Holvad og Steven Enna, samt Andreas Oggesen, der var tilbage efter overstået karantæne.

FC Fredericias hold:  Alexander Nybo, Jacob Buus. Erik Nissen, Lukas Enevoldsen, Nicolaj Ritter, Andreas Oggesen, Christian Ege Nielsen, Mathias Gertsen, Kristian Kirkegaard, Anders Holvad, Steven Enna

FC Roskilde: Frederik Vang Larsen, Philip Rejnhold Olsen, Marcus Mustac Gudmann, Kyle McLagan, Nicklas Mouritsen, Nicklas Halse, Younes Bakiz, Souhaib Dhaflaoui, Philip Rasmussen, Abdoulie Njai, Monday BasseyEtim.

FC Fredericias sidste hjemmekamp er ikke fastsat endnu. Den står til at blive spillet lørdag, men hvis Nykøbing Falster rykker endegyldigt ud i denne runde, kan det komme på tale at flytte kampen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce