Annonce
Erhverv

En dyr fejl: Slagteri får bøde på 20.000 kroner for manglende registrering af lager

Slagter Norlyk har fået en bøde på 20.000 kroner for at have brugt et lager, der ikke var registreret hos Fødevarestyrelsen. Arkivfoto: Jan Kronvold
Slagter Norlyk har fået en bøde på 20.000 kroner for ikke at have registreret et lager.

Grindsted: Når fødevarekontrollen under Miljø- og Fødevareministeriet stanger bøder ud til firmaer og virksomheder har det som regel noget med manglende rengøring eller dårlig håndtering af fødevarer at gøre.

Det var nu slet ikke tilfældet forleden, da kontrollen aflagde slagter Norlyk et besøg efter en anonym anmeldelse. Her konstaterede kontrollen, at Slagter Norlyk bruger et lager på Nymarksvej 2, som ikke er registreret hos Fødevarestyrelsen. Det gav en bøde på 20.000 kroner.

Fødevarekontrollen kunne ikke konstatere tegn på skadedyr i lokalet, hvor der blev opbevaret krydderier i emballage, folier og emballage, og bøden blev kun givet fordi lagerlokalet ikke er registreret som lager hos Fødevarestyrelsen.

Annonce

Har været brugt siden 2013

Det hjalp ikke noget, at kvalitetschef hos Slagter Norlyk, Christine Ankær Sørensen fortalte kontrollanterne, at virksomheden havde brugt lageret på Nymarksvej i mange år, og er det eneste eksterne lager, som virksomheden har.

- Vi har brugt bygningen på Nymarksvej til lager siden 2013. Vi troede, at Fødevarestyrelsen var bekendt med lageret, da vi har dokumentation for køb af produkter, der blev leveret til lageret. Adressen har stået i alle papirer, så de har ikke tjekket deres ting godt nok, mener Christina Ankær Sørensen.

Kvalitetschefen fortæller desuden, at Slagter Norlyk nu har ansøgt om at få bygningen på Nymarksvej 2 godkendt som lager, så alle formaliteter kan komme på plads.


Vi har brugt bygningen på Nymarksvej til lager siden 2013. Vi troede, at Fødevarestyrelsen var bekendt med lageret.

Christina Ankær Sørensen, kvalitetschef, Slagter Norlyk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nærmede sig diskvalifikation: Carelink vandt kviktest-udbud i Syddanmark trods kritik for mangelfuld plan

Annonce