Annonce
Fredericia

Slots- og Kulturstyrelsen laver handleplan for Nørreport: - Den trænger til en gennemgribende renovering

Nørreport trænger til en større renovering. Det er knap 20 år siden, porten sidst gennemgik en større forskønnelse, men nu er den knap 100 år gamle port ved at forfalde igen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Nørreports fremtid ligger hos Slot- og Kulturstyrelsen. Nørreport trænger til gennemgribende renovering.
Annonce

Fredericia: Nørreport er et af trafikknudepunkterne ind til midtbyen, men den knap 100 år gamle port er i forfald. Derfor har Nørreports fremtid flere gange været til debat.

I budgetforliget for 2019 skrev politikerne, at man vil se på mulighederne for, om en forskønnelse af Nørreport kan indgå i reetableringen af Fredericia Vold. Netop reetablering af Fredericia Vold blev der i budgetforliget 2019 afsat penge til.

I marts 2019 blev Nørreport påkørt af en lastbil, som uforvarende rev en jernliste af i venstre side af porten, der forbinder Nr. Voldgade og 6. Julivej. Jernlisten sad fast med skruer, så mørtel og mursten blev også revet løs. Det blev efterfølgende repareret, men en forskønnelse af Nørreport er endnu ikke gået i gang. Det indledende arbejde er dog påbegyndt.

- Vi har søgt Slots- og Kulturstyrelsen om at få udarbejdet en handleplan. De udpeger en rådgiver, som udarbejder handleplanen og også betaler for den. Den ligger nu til godkendelse hos Slots- og Kulturstyrelsen. Vi får den først at se, når den er endelig godkendt. Vi håber at få handleplanen i begyndelsen af det nye år, fortæller leder af Fredericia Kommunes ejendomsafdeling Jacob Degn Larsen.

Vi har søgt Slots- og Kulturstyrelsen om at få udarbejdet en handleplan. De udpeger en rådgiver, som udarbejder handleplanen og også betaler for den. Den ligger nu til godkendelse hos Slots- og Kulturstyrelsen. Vi får den først at se, når den er endelig godkendt. Vi håber at få handleplanen i begyndelsen af det nye år.

Jacob Degn Larsen, leder af ejendomsafdelingen

Annonce

Porten er ikke fredet

Selve Nørreport er ikke fredet, men den røde port er en del af Fredericia Vold, som er fredet. Derfor hører portens fremtid under Slots-og Kulturstyrelsen. Hvad der præcis er nødvendigt at gøre for at få Nørreport til at fremstå i fordums glans igen, vil handleplanen vise.

- Den trænger til en gennemgribende renovering. Den skal males med overflademaling, så den kan ånde. Der kommer til at stå i handleplanen, hvilken farve det skal være, forklarer Jacob Degn Larsen.

Nørreport blev bygget i 1921 og indviet i 1922. Den har i årenes løb flere gange været udsat for grafitti og blev senest renoveret for en million kroner i 2000.

Selvom det er Slots- og Kulturstyrelsen, som udarbejder handleplanen og betaler for den, bliver det Fredericia Kommune, som kommer til at betale for en forskønnelse af porten. Hvad prisen løber op i, tør Jacob Degn Larsen ikke spå om.

Annonce

Har du spørgsmål til Fredericias byudvikling?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce