Annonce
Kultur

Slut med fælles tv-signal: Stort flertal nedlagde antenneforening

Torben Utoft Petersen (til højre) og Torben MIkkelsen er som snart forhenværende formand og kasserer ikke vemodige over, at "Antennelauget Pedersholm” snart er fortid efter mere end 50 års virke. De ser ingen andre muligheder end en nedlæggelse, og det var medlemmerne enige med dem i. Foto: Mette Mørk
"Antennelauget Pedersholm" besluttede mandag aften at nedlægge sig selv. Nu ruller Stofa fiber ud i området. Antennelaugets sidste formand tror, at vi vil se flere antenneforeninger forsvinde de kommende år.

Søndermarken: 1. oktober bliver Vejle en antenneforening fattigere.

Et stort flertal af de medlemmer, der mandag aften deltog i "Antennelauget Pedersholms" ekstraordinære generalforsamling, fulgte indstillingen fra laugets udvidede bestyrelse.

Bestyrelsen kunne ikke se anden udvej end at opløse foreningen og sælge antennelaugets nedslidte anlæg til Stofa. Det var der overvældende opbakning til blandt de 46 medlemmer, der tog del i det virtuelle møde via Teams.

Annonce

En nedlæggelse af foreningen krævede, at to tredjedele af foreningens medlemmer deltog i generalforsamlingen, som i første omgang varede en time og 20 minutter. Da det langt fra var tilfældet, skulle afstemningen finde sted på et andet møde, der blev afviklet samme aften.

Ingen idé om fremmødet

- Mødet foregik online, og vi stoppede med at tælle, da de første 30 havde stemt for en nedlæggelse. Nogle stemte ved at skrive i chatten, mens andre trykkede på hånden i Teams for at markere, at de stemte for, fortæller antennelaugets formand, Torben Utoft Petersen.

Han er ikke overrasket over, at blot 46 ud af omkring 350 medlemmer tunede ind på det virtuelle møde for at give deres stemme til kende i den vigtige afstemning.


Generalforsamlingen var en særdeles positiv oplevelse. Jeg er dybt rørt over den respons, bestyrelsen fik, og som vi efterfølgende har fået i mails.

Torben Utoft Petersen, formand Antennelauget "Pedersholm"


- Vi havde på forhånd ingen idé om, hvor mange der ville melde sig til generalforsamlingen, som vi holdt online for første gang. Der plejer ikke at dukke mange op til vores generalforsamlinger, og  måske var det mere os i bestyrelsen end medlemmerne, der synes, at der skulle træffes en stor beslutning, siger Torben Utoft Petersen.

Annonce

Ingen kritiske spørgsmål

Faktum er, at generalforsamlingen, ifølge formanden, blev gennemført helt uden kritiske spørgsmål eller kritik af bestyrelsens indstilling om at nedlægge foreningen.

- Ingen spurgte, om vi ikke skulle prøve noget andet, gå sammen med Søndermarkens Antenneforening eller prøve med YouSee. Ingen tror på, at vi er medlemmer nok til at fastholde en antenneforening. Folk kan godt se, hvilken vej det går, fortæller formanden.

Kontrakten med Stofa udløber 1. oktober, hvor foreningen nedlægges, og til den tid har Stofa udskiftet anlægget med en komplet fiberløsning rullet ud i hele området.

Annonce

Nedsætter brugergruppe

De medlemmer, der følger med og bliver kunder hos Stofa, får rabat de første tre år. Her vil en lokal brugergruppe, som blandt andre Torben Utoft Petersen vil sidde i, følge op på tingene med udbyderen.

- Vi er ikke en forening, og vi har ingen indflydelse. Men vi kan holde hånd i hanke med den aftale, vi laver med Stofa. Hvis nogen for eksempel ikke føler, at de får den rabat, de skal have, kan de rette henvendelse til os, siger den snart forhenværende antenneformand.

Annonce

Vi vil se flere nedlæggelser

Torben Utoft Petersen glæder sig over, at kvartererne omkring Pedersholms Allé nu kan se frem til langt bedre internet-muligheder og en opgradering af tv-mulighederne, og han er overbevist om, at vi lokalt vil se flere antenneforenings-nedlæggelser de kommende år.

- Det, er jeg helt sikker på, vil ske. Jeg kender flere bestyrelsesmedlemmer, der går med de samme overvejelser, som vi har haft. Men nogle steder er man bundet af kontrakter, der løber mange år frem, siger Torben Utoft Petersen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Der er kun 200 meter fra den ene Kirk Johansen-restaurant til den anden: Men der er himmelvid forskel på regnskaberne

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Psykiatrisk afdeling skal finde ny leder igen: Ledende overlæge stopper uden at have andet job på hånden

Alarm 112 For abonnenter

13-årig pige gav to drenge oralsex ved Spinderihallerne i 2020: Efter tre retsmøder er dommen endelig faldet

Kultur

Nye turisttavler ved motorvejen reklamerer for Give: 'Give ikke bare er et sted, man lige suser forbi'

Billund

Børnenes Hovedstad har fødselsdag - og så kom en kronprinsesse på besøg

Skandalesag breder sig igen: Fire ud af fem regioner vil nu undersøge, om fejl har kostet patienter benene

VEJLE

Der er tæt på at være fuldt hus på gågaden: Nu får du endnu en butik, du ikke kan undvære

Hedensted For abonnenter

For lidt plads i spandene og mangel på information frustrerer borgerne - men der er også ros til den nye affaldsordning

Carlos kunne knap kende forskel på røde og grønne æbler, da han kom til Danmark: Men nu har sporskiftet båret frugt

Sport

Se video: Tidligere cykelstjerne fra Vejle kæmper med Danmarks stejleste vej, mens VAF's reporter kommer halsende bagefter

Det halter med udredning af astmapatienter: I fire år troede Janne, at hun havde astma, men medicinen hjalp aldrig

Alarm 112

Husejer står med hul i hækken, efter at to biler tørnede sammen på Søndermarken

Vejle For abonnenter

Lejlighed solgt for 2.835.000 kroner: Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune

Kultur

Ja, ja, jaaaaaaaa: Her bliver der kæmpe tour-fest for hele familien - og festen starter lige fra morgenstunden

Annonce