Annonce
Vejle

Spisested i Vejle er lukket efter 36 år: Nu er der tegn på, at her skal være noget nyt

I 36 år har røde kinalygter i vinduet lokket kunderne indenfor i Peking Grill. Nu er den gamle grillbar lukket, og de nøgne lamper oplyser det lidt trøstesløse lokale, der venter på nyt indhold. Foto: Mie Sparre
Det er slut med en gang Lykkelig Familie og andesteg a la Peking. Vietnamesiske Xuan Phuc Nguyen har lukket grillbaren på Sønderbrogade 12.
Annonce

Vejle: Vietnamesiske Xuan Phuc Nguyen har drejet nøglen i Peking Grill for sidste gang efter at have drevet grillbaren ved Søndertorv i 36 år.

Utallige gange har Xuan og hans familiemedlemmer tilberedt de allerstørste hits på menuen.

Grillbarens specialitet var de hjemmelavede forårsruller med svinekød, oksekød, kylling, rejer og skinke. Men også kortets nummer 1, retten Lykkelig Familie, der både byder på svinekød, kylling, rejer, oksekød, grøntsager og ris, har haft mange fans.

De seneste år har den lille restaurant virket som en tidslomme, hvor intet var forandret, mens nye spisesteder i Vejle tilbød alskens nye retter.  I Peking Grill var menuen kendt og måske netop værdsat for sin forudsigelighed.

Xuan Phuc Nguyen har for nylig fortalt, at han har har været på udkig efter en køber, fordi han er blevet for gammel til selv at stå bag disken længere.

Annonce

Ingen kan bekræfte salget

Da avisen kiggede forbi grillbaren onsdag, var der tegn på, at den lukkede grillbar måske snart skal rumme en ny forretning. Der var i hvert fald tændt arbejdslys i det aflange lokale, men der var ingen mennesker at se. Det er heller ikke lykkedes at få telefonisk kontakt til Xuan Phuc Nguyen for at få bekræftet, at Peking Grill er solgt.

Alt interiør fra den gamle grillbar står i øjeblikket hulter til bulter i det lange, smalle lokale. Der ligger værktøj fremme, og onsdag aften var der også tændt arbejdslys i lokalet, men der var ingen personer til stede, da avisen kiggede forbi. Foto: Mie Sparre

Men et kig ind ad vinduet afslørede, at alle møbler stod hulter til bulter. Disken var afmonteret, og det samme var de gamle skilte med billeder af grillretter og en opstilling af husets pommesfrites-bakker. Der så ud til at blive arbejdet med pudsning af væggen i den del af lokalet, hvor der førhen stod borde til grillbarens spisende gæster.


Grillbarens specialitet var de hjemmelavede forårsruller med svinekød, oksekød, kylling, rejer og skinke.


Heller ikke et opslag i erhvervs-registreringer på nettet afslører andet, end at Peking Grill drives som et enkeltmandsfirma i Xuan Phuc Nguyens navn. Der er er ingen noteringer om, at virksomheden er blevet solgt til anden side.

Annonce

Flygtninge fra Vietnam

Xuan Phu Nguyen og hans familie kom til Danmark som flygtninge i 1982. Hans søn Phi Nguyen var da to år.

Sønnen har siden fortalt, hvordan han lærte om flittighed og arbejdsomhed i køkkenet på Sønderbrogade, mens han selv drømte om at blive restauratør en gang.

Først læste Phi Nguyen dog til ingeniør med speciale i forretningsudvikling og fik international erfaring, før han i  sommeren 2010 åbnede sin egen restaurant.  Det var Damgaard Bøfhus i Havnegade, som måtte lukke i 2013.

Hans far, Xuan Phu Nguyen, oprettede selskabet bag Peking Grill 15. december 1984, så det er nøjagtigt 36 år siden i denne måned.

Driftig familie

  • Fra år 1995 drev Xuan Phuc Nguyen også en kinesisk barbecue-restaurant i Paladspassagen under navnet Mongosia House Restaurant. 
  • Den arbejdsomme vietnamesiske familie har også ejet og drevet Elkjærs Pølsevogn i Søndergade 24A fra 2007 og frem til 2012, hvor pølsevognen blev solgt til syriske Muhammed Omar.
  • Pølsevognen blev flyttet i forbindelse med renovering af gågaden og ligger i dag længere tilbage ved åen foran Café Velvet. 
Peking Grill har været en del af Vejles gadebillede ved Søndertorv siden 1984. Men nu er det slut med Lykkelig Familie, hjemmelavede forårsruller og "nummer 2. Kylling m/Saté og ris", som der stod på menukortet. Foto: Mie Sparre
Med lukningen af Peking Grill er der kun én gammeldags kinesisk grillbar tilbage i Vejle. Det er Kina Grill i Skovgade, som drives af Lams Køkken, som i 2019 købte grillbaren af Susan Wong.  Familien Wong havde drevet grillen siden 1983, så de var lige et år tidligere ude end vietnamiske Nguyen. Foto: Mie Sparre
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Million-rokade ryster Vejles skoler:  Nogle skoler scorer kassen - specialeleverne er de store tabere

Billund For abonnenter

Hun røg ud af byrådet: Ruth vil stadig sidde for bordenden

Annonce