Annonce
Vejle

Små skridt fremad mod klimatopmøde

De længe fastlåste klimaforhandlinger i FN er omsider på vej ind i en ny fase, hvor det gælder substans fremfor procedure, siger forhandlere og miljøgrupper to måneder før klimatopmødet i København. - Der er helt klart en positiv dynamik. Ved møderne i New York opstod der en udbredt fornemmelse af, at det haster, siger Paul Watkinson, der leder Frankrigs delegation ved klimaforhandlingerne, med henvisning til klimamødet i FN for to uger siden. - Overalt er der tegn på bevægelse fremad, understreger han. Omkring 2000 delegerede fra 180 lande er i Bangkok halvvejs gennem en to uger lang session, som er den andensidste inden klimakonferencen i København i december. FN-møderne i Bangkok, der fortsætter til fredag, er koncentreret om et 170 sider langt dokument, som alle blot kalder "teksten". Den opfattes som et udkast til en traktat, der skal vedtages i København i december. - Hovedopgaven i Bangkok er at få udarbejdet en mere strømlinet, mere klar og kortere tekst, siger Kim Carstensen, der leder Verdensnaturfondens globale klimaindsats. Nogle iagttagere frygter imidlertid, det er for sent, at der er kommet mere dynamik, da mange områder er for komplicerede til at få på plads inden forhandlingerne om en sammenhængende klimaaftale i december. - Man kan ikke vente, at statsledere sætter sig til bordet og pludselig når til enighed. Der er meget forarbejde, som skal gøres, inden de politiske ledere kommer ind og indgår en aftale, siger senioranalytiker Jennifer Haverkamp fra Miljøforsvarsfonden i Washington.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce