Annonce
Vejle

Små tegn på faldende smitte i Vejle: De mange stramninger ser ud til at virke

I ugen før jul blev der gennemført 10.669 test, mens der i de seneste syv dage er blevet foretaget 6.829 prøver. Kommunen kan notere en faldende incidens - altså smittegrad - blandt de testede fra 309,8 til 137,6. Arkivfoto: Mette Mørk
Smittetallet for Vejle Kommune er droppet en smule i de seneste 14 dage. Kommunens sundhedschef tager det som et tegn på, at stramningerne har virket.

Vejle: Siden mandag 28. december er 159 borgere i Vejle Kommune konstateret smittede med coronavirus. De seneste syv dage er den såkaldte incidens dermed målt til 137,6. Incidenstallet er udtryk for, hvor mange nye smittede der lige nu er registreret per 100.000 borgere.

Da avisen tjekkede kommunens smittetal lige før jul, den 21. december, var incidenstallet over 308, så umiddelbart er tallene fra Statens Serum Institut opmuntrende læsning.

Men man skal passe på med at konkludere alt for bastant på tallene.

Annonce

- Jeg vil sige det sådan, at jeg er forsigtig optimistisk. Jeg håber, at den faldende tendens er udtryk for, at de stramninger, der blev gennemført før jul, er begyndt at vise deres effekt, siger sundhedschef i Vejle Kommune Diana Krogstrup.

Masser er blevet testet

De nyeste tal fra Statens Serum Institut bygger på lidt færre prøvetagninger hen over jul og nytår end i ugen op til jul.

I løbet af de seneste syv dage har 6.829 vejlensere fået taget en coronatest, og positivprocenten har været 2,33.

I ugen frem til den 21. december blev 10.669 vejlensere testet. Af dem var 3,36 procent positive.

- Selvom incidenstallet er faldet, er det vigtigt at understrege, at vi stadigvæk befinder os i en rigtig alvorlig situation. Da vi tidligere på året var bekymrede over stigende smittetal, lå vores incidens på under 20. Vi er selvfølgelig glade for, at incidenstallet nu er halveret, men det ligger altså helt oppe på 137, understreger Diana Krogstrup.

-  Til gengæld tror jeg ikke, den faldende tendens kan forklares med et fald i antallet af prøver, for så markant færre prøver er der ikke blevet taget de seneste 14 dage. Vi har eksempelvis holdt fast i vores regelmæssige test af plejepersonalet på de kommunale plejehjem, og jeg tror også, at mange privatpersoner har ladet sig teste, når de skulle besøge andre til jul og nytår. Derfor håber jeg virkelig, at det vi nu ser, er resultatet af, at vi generelt har holdt os mere hjemme og kun mødtes i mindre grupper, tilføjer sundhedschefen.


Da vi tidligere på året var bekymrede over stigende smittetal, lå vores incidens på under 20. Vi er selvfølgelig glade for, at incidenstallet nu er halveret, men det ligger altså helt oppe på 137.

Diana Krogstrup


Annonce

Vi må ikke give op

- Desværre har vi ikke årstiden med os, som vi havde, da vi lukkede ned i foråret. Vi  er tværtimod i den sædvanlige højsæson for influenzavirus, og det våde, kolde vejr giver også corona-virussen gode vilkår. Vi skal med andre ord ikke glæde os for tidligt eller begynde at slække på forholdsreglerne. For så risikerer vi lynhurtigt smittetal - også fordi vi generelt opholder os mere indendøre i vintertiden, Diana Krogstrup.

- Netop nu kræver det et langt, sejt træk, hvor vi ikke giver op, konkluderer sundhedschefen.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle For abonnenter

Er det smart eller plat? I Nordsjælland går de på arbejde i pyjamas - og det kan også komme på tale i Vejle

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Se videoanalysen: Endelig vandt VB - fredag aften blev det til en fortjent sejr over FC Nordsjælland

Alarm 112 For abonnenter

26-årig anholdt i Vejle i stor narkosag: Fik en liter amfetaminolie sendt til Vejle med posten

Navne

Når røgkanonen fyres af ved et uheld, kan Lotte nulstille systemerne

Vejle

Trods vejlukning i aftentimer: Derfor er indfaldsvej først færdigasfalteret en uge senere end planlagt

Vejle

Afstemning: Hvilken af disse byer giver det mest mening at få en bybusrute til - hvis du skulle bestemme

Navne For abonnenter

Så skal der drikkes champagne: Alle naboer er inviteret til Irmgards 103-års-fødselsdag

Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: Jubel på hjemmebane - endelig en sejr til VB

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Egtved

Provokerende udsagn om bybusser og folk i millionvillaer har vakt opsigt: Det her er langt under lavmålet, mener Vejles viceborgmester

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Billund

Borgmesterkandidat kom hjem til indbrud: - Alt er hældt ud af alle skabe og skuffer

Sydjylland For abonnenter

Ny anholdelse i stor narkosag: Ung mand mistænkes for indsmugling af 22 kilo amfetamin og salg for 71.000 kroner

Kultur

Kød-fri festival deler vandene: 'Hold fingrene fra vores kød'

Annonce