Annonce
Kultur

"Jeg bliver forarget og en smule skamfuld som dansker".  DGI-direktøren skriver om smålighed i vores lille smørhul af et land

Afghanske kvinder forsøgte efter Talibans magtovertagelse at demonstrere for kvinders rettigheder i hovedstadne Kabul, under overvågning af Taliban-krigere. - Hvordan kan vi miste perspektivet og tale crop tops i stedet for den forfærdelige situation i Afghanistan, spørger Roland Christiansen. Foto: Hoshang Hashimi/Ritzau Scanpix

Du Pusling-Land, som hygger dig i Smug, mens hele Verden brænder om din Vugge.

En sentens fra Jeppe Aakjær’s ”Som dybest brønd gi’r altid klarest vand” – af nogle også kendt som ”Historiens sang” - som han skrev i 1917. En periode, da Europa blev flået i stumper og stykker af den altødelæggende Første Verdenskrig.

Sangen blev to år senere sat i musik af Carl Nielsen, og er i dag at finde i Højskolesangbogen (nr. 505 i den nye 19. udgave).

Annonce

At vi er mange, der kender og har hørt denne sentens, skyldes måske i lige så høj grad, at tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen tilbage i 2016 genbrugte ordene i en klumme om nationens gøren og laden i forhold til denne verdens problemer.

Aakjærs ord var en reaktion på, at vi undlod at involvere os i Første Verdenskrig. 25 år senere var vi tæt på at gentage ”kunststykket”, men heldigvis oprandt så den 29. august 1943, hvor vi med vores ”nej” til nazisterne og sænkningen af flåden i sidste øjeblik gjorde det muligt at bibeholde andre nationers respekt og ikke mindst vores egen selvrespekt som nation og folk.

Vi lever i Danmark i et smørhul. Sammen med de andre nordiske lande er der faktisk ikke et land, som jeg hellere vil bo i. Nuvel, vist kan vejret på vore breddegrader være både vådt, koldt og ubekvemt, men når jeg gør det samlede bo op, så er Danmark og Norden det sted, hvor jeg kommer fra, og hvor jeg helst vil bo.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), direktør for DGI Huset Vejle Roland Christiansen, skuespiller Maria Skuladottir, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

Som ung mand tog jeg som så mange andre et år fri fra studierne og tog på jordomrejse. Det var tilbage i vinteren 1988/89. Dengang, hvor Blekingegadebanden huserede, hvor der stadig var en Berlin-mur, og hvor det eneste man stort set kunne læse om Europa i Sydney Morning Herald var resultater og stillinger fra de to bedste fodboldrækker i England.

Jeg rejste fra Danmark, uden rigtig at have gjort mig forestillinger om, hvad det var, jeg ville med min rejse. Jeg ville bare afsted – afsted fra studierne, afsted fra hamsterhjulet og ud at opleve verden.

Min rejse blev i nogen grad definerende for mit liv. Udover se og opleve lande som bl.a. Canada, Fiji-’øerne og Australien, så gik andre ting også ind under huden på mig. Ting, som har været en del af mig siden da. Eksempelvis det forhold, at tyskere ikke bare er tyskere, amerikanere ikke bare er amerikanere. Der er venligt stemte mennesker, og der er det modsatte, i alle folkeslag, hvorfor generaliseringer er meningsløse. Det lærte jeg i mit daglige møde med mennesker fra hele verden. Heldigvis opdagede jeg også, at 99,9% af klodens mennesker er venlige og hjælpsomme, hvilket i grunden var en ret god erfaring at gøre.

Generaliserende prædikater om folkeslag, religioner og andre grupperinger har jeg siden min jordomrejse taget afstand fra. Jeg bliver altid mere eller mindre provokeret, når nogen generaliserer og stigmatiserer større befolkningsgrupper. Vi bliver nødt til at insistere på – og jeg ser det nærmest som en medmenneskelig forpligtelse – at tage udgangspunkt i det menneske, der står foran os. Først, når vi har lært det menneske at kende, kan vi danne os et reelt perspektiv. Alt andet er respektløst og unfair, og derfor reagerer jeg stadigvæk den dag i dag på det, når jeg oplever det.

En anden ting, jeg oplevede, og som ”satte sig” var, hvor glade og taknemlige selv fattige folkeslag var for tilværelsen. Jeg har ikke siden oplevet en mere smilende og imødekommende befolkning end på Fiji-øerne. Udover at jeg stadig kan genkalde mig, hvor enormt fremmedartet, det var for en ung skandinav (jeg følte mig bogstavelig talt næsten som en ny Arne Falk-Rønne, da jeg rejste rundt på Fiji) at ankomme til dette gudesmukke tropiske land, så vil jeg for altid huske den venlighed og imødekommenhed, jeg mødte overalt. Der var intet beregnende eller kalkuleret over imødekommenheden og taknemligheden. De var bare sådan.

Hvordan er vi blevet så smålige og perspektivløse i puslingelandet, at en shitstorm på Facebook om pigers påklædning på Firehøjeskolen fylder mange gange mere end tragedien i Afghanistan, som hundredvis af soldater er gået i døden for?

Materiel rigdom fandtes stort set ikke på Fiji i slutningen af 80’erne, men menneskene var glade, stolte og taknemlige, og det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Bag facaden er jeg ikke i tvivl om, at de havde udfordringer. Der var masser af spændinger mellem den oprindelige Fiji-befolkning og de mange af indisk oprindelse, der var kommet til landet, men de lod sig ikke mærke af det. Overfor en ung rygsækturist signalerede de kun livsglæde og oprigtig interesse.

Som sagt havde jeg ingen idé om, hvad det var, jeg skulle ud at opleve i verden, da jeg stod i afgangshallen i Kastrup dengang i efteråret 1988. Jeg kom imidlertid hjem med noget for mig væsentlig mere dyrebart end billeder og souvenirs. Jeg kom hjem med et perspektiv på verden, på mig selv, og på puslingelandet.

Vi lever i et smørhul i Danmark. Dermed ikke sagt, at vi ikke har udfordringer, for det har vi, og det vil vi altid have, for det perfekte samfund findes ikke. Men set i forhold til langt de fleste andre lande på kloden, så er vi utroligt privilegerede. Min oplevelse er, at vi i det daglige ikke er taknemlig for det forhold, og så er det, at vi reagerer og agerer på måder, som jeg finder uværdigt.

Jeg bliver forarget – og en smule skamfuld som dansker - når et spørgsmål om skolebørns beklædning på en skole i Firehøje fuldstændig dominerer mediebilledet herhjemme på bekostning af, at Taliban samtidig har erobret Afghanistan, og at vi som nation i den forbindelse ikke var vores ansvar bevidst i forhold til de tolke, der har hjulpet os. For det var det, der skete. Hvor førstnævnte i sandhed kan betegnes som first world problems, så er situationen i Afghanistan en decideret menneskelig tragedie.

Hvordan er vi blevet så smålige og perspektivløse i puslingelandet, at en shitstorm på Facebook om pigers påklædning på Firehøjeskolen fylder mange gange mere i mediebilledet og i landets kantiner end tragedien i Afghanistan, som hundredvis af soldater er gået i døden for?

Er vi i virkeligheden fortsat ”Du Pusling-Land, som hygger dig i Smug, mens hele Verden brænder om din Vugge”?

Annonce
Erhverv For abonnenter

Se video: Oversergenten Johan giver de unge IT-folk og direktøren sved på panden: 'De skal ikke have diabetes, når de har rundet 30 år'

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Børkop

Skal cykelhandleren rive ny bygning ned, eller kan det undgås på anden vis: Tirsdag skal politikerne afgøre retning på uheldig byggesag

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Børkop

Genboen, der klagede og fik ret: Den eneste ordentlige udgang på sagen er at bede om nedrivning

Erhverv

Superbrugsen lukker på grund af skadedyr: Det er ikke første gang, det er sket

Fitnessdirektør Kaare Dahle giver politisk opsang: - Vi er ligesom minkbranchen blevet fuldstændig smadret af staten

Hedensted For abonnenter

Jeannie kan ikke komme forbi med sin ladcykel: -Stop med at parkere på cykelstien

Kultur

Tredje gang skal være lykkens gang med Street Art

Give

Han troede ikke sine egne øjne: Mand i pensionsalderen bliver pludselig millionær

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Alarm 112

Han slingrede gennem landsbyen: Nu vil politiet tage hans bil

Vejle Boldklub For abonnenter

VB står til at miste en helt central brik: Midtbanespillers exit gør kun gavn ét sted

Vejle For abonnenter

Sælger tjener over en million på boligsalg: Her er ugens bolighandler i Vejle

Annonce