Annonce
Børkop

Smitte på skole: Tredjedel af skolen er sendt hjem

Mange elever i de yngste klasser samt en del lærere er sendt hjem fra Smidstrup-Skærup Skole. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Cirka 90 elever og lærere er sendt hjem fra Smidstrup-Skærup Skole, efter at en lærer er konstateret smittet med covid-19.
Annonce

Smidstrup: Covid-19 har også fundet sin vej til Smidstrup-Skærup Skole, hvor en lærer i søndags fik taget en test, og som tirsdag fik svaret: Positiv.

Og det betyder, at mange elever i de yngste klasser samt en del lærere er sendt hjem. De har nemlig i fredags været i kontakt med den smittede lærer.

- Vi har en drejebog, vi følger, og vi får også styr på det her, men jo, det har været en meget hektisk dag, siger Dorte Petterson, der skoleleder på Smidstrup-Skærup Skole.

Her går lidt over 300 elever, men mange af dem skal nu gå hjemme, indtil de har fået svar på deres covid-19 test. Der er tale om hele 1. årgang samt store dele af 3. og 4. årgang. Desuden også nogle derudover, som læreren fredag var i kontakt med i SFO'en.

- Vi arbejder ud fra et forsigtighedsprincip, så det er mange, der nu er berørt, og som nu skal være hjemme, indtil de kan fremvise en negativ test, siger skolelederen.

Annonce

Anderledes skole

Imens skal resten af skolens elever møde op i morgen til en anderledes skole.

- Vi fortsætter så vidt muligt med en almindelig skoledag, men for især elever i indskolingen bliver det anderledes, for der er mange kammerater og lærere, som er sendt hjem. Men vi laver en plan for dem, og selvfølgelig også for dem, der skal undervises hjemmefra, siger Dorte Petterson.

- Vi har sendt 90 børn hjem samt flere lærere, tilføjer hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Sygepleje-elev under den spanske syge: Jeg stod alene med den døde mand - og alle de andre patienter

Annonce