Annonce
Vejle

Smitten er hastigt steget i Vejle by: Akut testbil er kørt til Vejle

Vejle har to gange tidligere har besøg af regionens testbiler. Først ved banegården og på Nørremarken og senest  ved Byens Hus i Jelling. Arkivfoto: Mette Mørk
Efter at have haft et nogenlunde stabilt smittetal under 30 i flere dage, steg tallet i går til 34 i Vejle Kommune. Coronavirussmitten er særligt udbredt inden for bygrænserne.
Annonce

Vejle: En af regionens covid-19-testbiler er kørt til Spinderihallerne, hvor den her til morgen slår dørene op for alle, der gerne vil coronatestes.

Bilen holder på adressen Spinderigade 11 fra klokken 9 til 16 i eftermiddag.

Ifølge en pressemeddelelse fra Vejle Kommune besluttede kommunens sundhedsberedskab i går at tilkalde testbilen, fordi det især er i byområderne, at antallet af smittede stiger.

Smittetallet, som ellers har ligget nogenlunde stabilt under de 30,  steg torsdag 8. oktober til 34, og alle aldersgrupper er ifølge Statens Serum Instituts opgørelse repræsenteret.

Testbilen holder udenfor, men selve testen foretages indendøre i Spinderihallerne.

Det er kun borgere uden symptomer, der kan møde op og blive testet fredag, understreger kommunen i sin pressemeddelelse.

Region Syddanmark anbefaler, at borgerne bruger mundbind i forbindelse med test ved regionens testfaciliteter.

Smittetallet er antallet af nye smittede i en periode på seneste syv dage per 100.000 indbyggere. Et smittetal over 20 betyder, at man kommer på sundhedsmyndighedernes såkaldte "bekymringsliste".

I alt har Vejle Kommune 39 nye smittede den sidste uge.

Den 9. november får Vejle et fast testcenter på Tysklandsvej 4a, hvor både borgere uden symptomer og med lette symptomer kan blive testet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsen skal for en dommer onsdag formiddag efter flugt

Annonce