Annonce
Vejle

Smitten i Jelling puster smittetrykket i den gale retning: Se de nyeste coronatal for Vejle her

49 kommuner er nu over bekymringsgrænsen. Horsens Kommune er også med på listen med et tal på 41 - og har altså i skrivende stund et lidt højere smittetryk end i Vejle. Arkivfoto: Morten Stricker
Statens Serum Institut offentliggør hver dag klokken 14 de nyeste tal for smittede ude i kommunerne.
Annonce

Vejle: I fredags nåede smittetrykket op på 29,4 i Vejle Kommune. Da lød håbet, at det i løbet af weekenden ville falde og gerne betragteligt.

Men det er ingenlunde sket. Tværtimod.

Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut, der blev offentliggjort mandag eftermiddag klokken 14.

I løbet af en uge er 42 vejlensere blevet testet positiv med coronavirus.

Annonce

"Vi gør alt"

Mandag 7. september lød det samlede tal på 146. Det er mandag 14. september steget til 188.

Forklaringen på stigningen er ifølge sundhedschef i Vejle Kommune Diana Krogstrup smitteudbruddet i Jelling. Her er flere børn i skoler og daginstitutioner samt deres forældre testet positiv i løbet af weekenden.

- Vi oplever lige nu en smitteopblomstring i Jelling. Hvad det præcist skyldes, ved vi ikke, men vi har sendt alle hjem og sat gang i smitteopsporing. Vi gør alt for at forhindre, at flere bliver syge, og jeg har selv taget kontakt til handelsstandsforeningen, golfklubben og museer for lige endnu engang at minde om forholdsregler med mere, siger Diana Krogstrup til avisen.

Desuden er testbiler sendt til Jelling. Her kan borgere uden symptomer blive testet for covid-19 både tirsdag og onsdag.

Annonce

Over bekymringsgrænsen

Allerede i sidste uge sendte regionen testbiler til Vejle. Den ene holdt ved Banegårdspladsen og den anden ved Nørremarkshallen.

For at måle og sammenligne smittetrykket kigger myndighederne på, hvor mange nysmittede en kommune oplever pr. 100.000 indbyggere på en uge.

Den såkaldte bekymringsgrænse går ved 20, og kommuner over den grænse bliver holdt øje med.

Tallet i Vejle hedder nu 36,29. Kommunen har 115.748 indbyggerne.


Vi oplever lige nu en smitteopblomstring i Jelling. Hvad det præcist skyldes, ved vi ikke, men vi har sendt alle hjem og sat gang i smitteopsporing.

Diana Krogstrup, sundhedschef i Vejle Kommune


Flere og flere kommuner registrerer et bekymrende antal smittede med coronavirus. Det skriver Ritzau mandag eftermiddag.

49 kommuner er nu over bekymringsgrænsen.

Horsens Kommune er også med på listen med et tal på 41 - og har altså i skrivende stund et lidt højere smittetryk end i Vejle.

Annonce

Flere elever hjemsendt

Vejle Kommune har de seneste uger eksempelvis oplevet, hvordan flere og flere elever og lærere er blevet sendt hjem på grund af en eller flere smittede i klasserne.

De fleste er tilbage på skolebænken igen, heriblandt på Kirstine Seligsmanns Skole og Novaskolen, men Rosborg Gymnasium & HF og Campus Vejle venter stadig på testresultater. Begge steder forventer, at alle er retur i løbet af ugen.

Mandag eftermiddag var 35.456 vejlensere siden smitteudbruddet i starten af året blevet testet for coronavirus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Arbejde længe, men i eget tempo

Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce