Annonce
Billund

Smitten spreder sig i Grindsted: Lynghedeskolen Søndre er lukket hele den kommende uge

Smitten har bredt sig i Grindsted, og derfor vil Lynghedeskolens Søndre-afdeling i Grindsted være lukket i hele den kommende uge. Billund Kommune opfordrer alle - især i Grindsted - til at blive testet. Arkivfoto: Lars Krejberg.
Efter hele 37 positive smittetilfælde blandt lærere og elever vil dørene på Lynghedeskolens afdeling i Grindsted være lukket i hele den kommende uge.

Grindsted: I den kommende uge vil Lynghedeskolens Søndre-afdeling i Grindsted være lukket.

I løbet af den seneste uge er 37 elever og lærere fordelt over flere klassetrin blevet testet positive for covid-19, og det har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at påbyde Billund Kommune at lukke skolen i hele den kommende uge.

Det betyder, at alle elever i videst muligt omfang er hjemsendt i den kommende uge med mulighed for virtuel undervisning. Der vil dog fortsat være personale til stede, som skal stå for nødpasningen af de yngste børn og specialklasserne. Skolens udendørs aktiviteter - eksempelvis legepladserne - må i den kommende uge ikke bruges.

Annonce

Kedelig førsteplads

Søndag har Billund Kommune slået sig op på en kedelig førsteplads - nemlig i forhold til smittede. Billund er nu den kommune i landet, hvor der er flest smittede i forhold til antallet af indbyggere, og fra kommunens side bliver der derfor opfordret til, at alle sørger for at blive testet.

- Vi står desværre og balancerer på kanten af, at enten Grindsted Sogn eller hele Billund Kommune kan blive ramt af en automatisk nedlukning, fordi vi kommer over sundhedsmyndighedernes grænse for smittetal. Derfor skal der lyde den klare opfordring, at vores borgere lader sig teste – i særlig grad i Grindsted - og at man i øvrigt ser så få som muligt i sin sociale omgangskreds, indtil vi igen har fået kontrol over smitten, siger borgmester Ib Kristensen (V) ifølge en pressemeddelelse.

Det er i særligt grad i Grindsted, at smitten for tiden er koncentreret.

På hjemmesiden coronasmitte.dk er der mulighed for at se en oversigt over alle de steder, hvor der er mulighed for at blive testet.


Vi står desværre og balancerer på kanten af, at enten Grindsted Sogn eller hele Billund Kommune kan blive ramt af en automatisk nedlukning.

Ib Kristensen (V), borgmester
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smitten falder i Vejle Kommune: Men én befolkningsgruppe skiller sig stadig negativt ud

Billund For abonnenter

Legolands teknikere ordner alt fra videoovervågning til årets nyeste forlystelser: - Det er ligesom at få noget fra Ikea

Annonce