Annonce
Hedensted

Smittetal stiger til nye højder i Hedensted Kommune: Smitte blandt minkansatte og på plejehjem er en del af forklaringen

Hedensted Kommune er rykket langt op på listen  over kommuner med et højt smittetryk. Arkivfoto: Morten Pape
Antallet af Covid-19-tilfælde i Hedensted Kommune fortsætter med at stige. En del skyldes et udbrud blandt ansatte på minkfarme og blandt plejehjemsbeboere og ansatte.
Annonce

Hedensted: Antallet af coronatilfælde i Hedensted Kommune går den helt forkerte vej.

Torsdag steg antallet af smittede per 100.000 borgere til 233, hvilket er det højeste nogensinde, og dermed har kun 11 kommuner i landet et højere incidenstal.

I løbet af den seneste uge er 109 borgere testet positiv for coronavirus, og fra onsdag til torsdag stegt antallet af smittede med 19 personer. Stigningen kan blandt andet hænge sammen med, at der fredag i sidste uge og mandag er blevet konstateret smitte på i alt seks minkfarme i kommunen.

- Vi kan ikke sige det 100 pct., at der er en sammenhæng, men i det område, hvor vi har de smittede minkfarme, har vi en stigning i smittetallet blandt borgere, siger chef for social omsorg René G. Nielsen fra Hedensted Kommune.

Annonce

Medarbejdere skal testes

De smittede farme ligger alle mellem Hedensted og Uldum, og det er primært i den vestlige del af kommunen, at smittetrykket stiger.

Mandag blev der fra nationalt hold indført ekstra foranstaltninger for medarbejdere på minkfarme og deres nære kontakter. Hvis en medarbejder har været på en farm, hvor der har været smitte, skal medarbejderen og nære kontakter gå i selvisolation i 14 dage. Hvis man arbejder på en minkfarm eller er nær kontakt, skal man testes to gange om ugen. Eftersom alle mink nu er aflivet, vil de krav gælde et par uger.

- Det er en ret skrap tilgang, som er sat i værk, netop så folk i lokalområdet kan være trygge ved situationen, siger René G. Nielsen.

Annonce

Fire plejehjemsbeboere smittet

En del af stigningen skyldes også det udbrud af coronavirus, der har været på plejehjemmet Møllebo i Rask Mølle og blandt sundhedspersonalet der og på plejehjemmet Nederbylund i Tørring.

- Der er fire smittede beboere på Møllebo, som ser ud til at have det godt og ikke har symptomer, og under 10 ansatte, der er ramt, fortæller René G. Nielsen.

Det har medført, at plejesektoren forsøger at undgå at samle personale på tværs af arbejdspladser til møder eller arrangementer, lige som man opfordres til ikke at samle al personale på én gang.


Vi kan ikke sige det 100 pct., at der er en sammenhæng, men i det område, hvor vi har de smittede minkfarme, har vi en stigning i smittetallet blandt borgere.

René G. Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Hedensted For abonnenter

Butiksdetektiv fangede fire tyve samme dag: - Det er sørgeligt, men desværre ikke overraskende

Annonce