Annonce
Give

Smittetilfælde i landsbyer betyder hjemsendte børn: Regionen sender mobilt teststed allerede torsdag

Der er færre elever end normalt på Øster Nykirke Skole i Vonge i disse dage, da omkring 50 elever er hjemsendt som følge af coronatilfælde. Arkivfoto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Coronatilfælde hos børn, der går i børnehaven i Kollemorten og på Øster Nykirke Skole i Vonge, har udløst hjemsendelser og isolation. Torsdag er der mulighed for at blive testet lokalt.

Vonge/Kollemorten: Enkelte smittetilfælde blandt børn i Øster Nykirke Sogn har betydet hjemsendte elever, og at flere er i isolation.

Søndag aften fik Øster Nykirke Skole besked om, at én elev var smittet med coronavirus, og onsdag morgen fik de meldingen om endnu et tilfælde. Også i børnehaven i Kollemorten er et par børn blevet konstateret smittet, fortæller skoleleder Henrik Fenger Lynggaard.

Som konsekvens af smittetilfældene har Øster Nykirke Skole været i kontakt med Vejle Kommune og Region Syddanmark med henblik på at få muligheder for at få taget en coronaprøve lokalt. Det er lykkes, og torsdag sender regionen en testbil til Vonge-Kollemorten Hallen, hvor man kan få foretaget en PCR-test.

Annonce

- Vi vil gerne se, om vi kan nå at fange det i opløbet, så vi kan få det inddæmmet, inden der bliver flere smittede, og så vi forhåbentlig kan undgå en nedlukning.

- Da der ikke rigtig var nogen plausible forklaringer på, hvor børnene var blevet smittet, så måtte vi hellere gøre det herude i lokalsamfundet for at få borgerne testet. siger Henrik Fenger Lynggaard.

Skolelederen oplyser samtidig, at personalet ligesom andre steder løbende bliver testet på skolen.

Allerede mandag blev en del skoleelever sendt hjem, og efter onsdagens smittetilfælde er hele indskolingen bestående af omkring 50 elever nu hjemsendt.

Testbilen fra Region Syddanmark kommer til Vonge-Kollemorten Hallen 22. april, og man kan blive testet uden tidsbestilling i tidsrummet fra 12.00 til 17.00.


Vi vil gerne se, om vi kan nå at fange det i opløbet, så vi kan få det inddæmmet, inden der bliver flere smittede.

Henrik Fenger Lynggaard, skoleleder Øster Nykirke Skole


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smitten falder i Vejle Kommune: Men én befolkningsgruppe skiller sig stadig negativt ud

Annonce