Annonce
Vejle

Smittetrykket er fortsat bekymrende højt: Se de nyeste coronatal for Vejle her

Testbilerne har i ugens løb holdt til i Jelling, hvor dette billede er taget. Foto: Mette Mørk
Statens Serum Institut opgør hver dag de præcise tal for, hvor mange der er testet positiv for coronavirus ude i kommunerne.
Annonce

Vejle: Smittetrykket i Vejle Kommune ligger fortsat højt. Faktisk bekymrende højt.

I snart to uger har kommunen været i myndighedernes søgelys - og der er umiddelbart ikke udsigt til, at det ændrer sig lige om hjørnet.

Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut, der blev offentliggjort torsdag eftermiddag klokken 14.

I løbet af ugen er 42 vejlensere blevet testet positiv med coronavirus. Torsdag 10. september lød det samlede tal 157. Det er torsdag 17. september steget til 199.

Annonce

Testbil i Jelling

Smitteudbruddene har umiddelbart været spredte, men den seneste uge er en del blevet konstateret smittet i Jelling.

Eksempelvis blandt børn i daginstitutioner, elever på skolen og deres forældre.

Tirsdag, onsdag og torsdag har regionens testbilen derfor holdt til i Jelling for at pode symptomfrie forbipasserende.

Bilen kom allerede til kommunen i sidste uge, da tallene gik fra høje til værre. Da holdt den på Nørremarken og ved banegården.

Annonce

Bekymrende grænse

For at måle og sammenligne smittetrykket kigger myndighederne på, hvor mange nysmittede en kommune oplever pr. 100.000 indbyggere på en uge.

Den såkaldte bekymringsgrænse går ved 20, og kommuner over den grænse bliver der holdt særligt øje med.

Tallet i Vejle er lige nu 36,29, hvilket er det samme som mandag. Tirsdag steg det til 38, og det er altså faldet en smule siden.

Onsdag offentliggjorde Statens Serum Institut ikke statistikken på grund af en teknisk fejl.

Kommunen har 115.748 indbyggerne.

Annonce

37.802 er testet

Vejle er ikke alene om, at flere og flere bliver opdaget med den verdensomspændende sygdom. Et stigende antal kommuner registrerer et bekymrende antal smittede med coronavirus.

Horsens Kommune er også med på listen med et tal på 38,48 - og har altså i skrivende stund et lidt højere smittetryk end i Vejle.

Vejle har de seneste uger oplevet konsekvenser af flere opdagede smittetilfælde.

Flere elever og lærere er undervejs blevet sendt hjem fra eksempelvis Kirstine Seligsmanns Skole, Novaskolen, Rosborg Gymnasium & HF, Campus Vejle og senest Bøgevangskolen, der torsdag har sendt 85 hjem på grund af en smittet medarbejder.

Torsdag eftermiddag var 37.802 vejlensere siden smitteudbruddet i starten af året blevet testet for coronavirus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Hundeejer efterlod Annette blødende efter angreb fra schæfer: - Hvordan kan man få sig selv til det

Annonce