Annonce
Vejle

Smittetrykket ligger stabilt på anden uge: Trods bekymrende tal går det bedre hos nabokommunen

I Vejle Kommune er 4247 borgere blevet testet den seneste uge. Af alle de testede har 0,68 procent vist sig at være positive. Arkivfoto: Mette Mørk
Myndighederne holder dog fortsat øje med Vejle Kommune, da tallene stadig er bekymrende høje.
Annonce

Vejle: Smittetrykket i Vejle Kommune har i snart to uger ligget stabilt. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

Hver eneste eftermiddag på hverdagene offentliggør instituttet den aktuelle situation med coronavirus ude i kommunerne. De seneste tal er dermed fra fredag klokken 14.

Her kan man se, at der den seneste uge - altså fra fredag til fredag - er blevet konstateret 29 nye smittede i Vejle.

Den såkaldte incidens ligger dermed nu på 25.

Det betyder, at 25 den seneste uge er testet positiv pr. 100.000 indbyggere. Vejle Kommune har 115.748 indbyggere.

Tallet er imidlertid stadig bekymrende højt, da myndighederne holder særligt øje med kommuner med et incidenstal på over 20.

Men for godt to uger siden lå smittetrykket markant højere. Faktisk nåede det næsten helt op på 40, men siden det faldt, har det ligget nogenlunde stabilt.

I onsdags hed incidensen eksempelvis 24.

Annonce

Skoler og sygehus ramt

Det kan igen gå den modsatte vej, men lige nu lader kurven til at være knækket. Det selvom flere kommunale institutioner på det seneste har været ramt.

Det gælder blandt andet for Postens Vej, der er et bosted for udviklingshæmmede, og Plejecenter Atriumhaven. Begge ligger i Brejning. Derudover daginstitutionen Kernehuset i Bredballe og Englystskolen i Børkop. Samtidig har Øjenafdelingen på Vejle Sygehus været ramt.

Den stabile og positive udvikling gælder ikke i alle Vejles nabokommuner.

I Fredericia går det eksempelvis bedre, men man har den seneste uge alligevel opdaget 56 nye smittetilfælde. Kommunen har dermed lige nu en incidens på 109 - og dermed næsten fem gange højere end Vejle Kommune og den bekymrende grænse sat af myndighederne.

Hedensted, Middelfart, Horsens og Kolding har den seneste uge konstateret henholdsvis 7, 13, 23 og 40 og nysmittede og har dermed et smittetryk på mellem 15 og 43.

I Vejle Kommune er 4247 borgere blevet testet den seneste uge. Af alle de testede har 0,68 procent vist sig at være positive.

Alt i alt er 41.997 vejlensere, siden landet lukkede ned i marts, blevet testet. Nogle er testet flere gange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Med misk mask maske på

Vejle

Lokalt netmedie har droppet Vejle-nyheder

Annonce