Annonce
Vejle

Smukke billeder: Små broer langs kysten er ren hygge - men en togbro? Nej tak fra mig!

Broer langs Vejle Fjord. Alle fotos: Jacob Iskov, Træskohage
"Broer i det små langs kysten, det er bare hyggeligt," skriver Jacob Iskov - der kom i tanke om Det Gamle Testamentes beretning om David og Goliat, da han forleden morgen cyklede langs Vejle Fjord.

En cykeltur den anden morgen (ad cykelrute 53) langs nordsiden af Vejle Fjord udviklede sig mod forventning til en "Tour de Bridge". For det blev til en herlig oplevelse af private broer i det små, men også med et glimt af "David mod Goliat".

Badebroer og bådebroer hører til langs vore strande og er med til at give et frisk pust af sommer- og fritidsliv. Der er ofte tale om simpelt og primitivt byggeri, men det giver autenticitet og miljø, og det er med til at give strandturen et pift af eventyrlig stemning i bedste H.C. Andersen-stil.

Er der noget mere afslappende og beroligende end at sidde på en lille bådebro og bare lytte til bølgernes skvulpen mod jollerne eller nyde lysets spil i vandet under broen - og så ellers bare lade tankerne rulle ...

Annonce

Eller hvad med at mærke den kildrende fornemmelse af angst for at træde ved siden af den smalle bros gamle brædder på vej ud over vandet?

Men lykken venter forude i form af et vidunderligt look ind mod strandens smukke og kærlige sommerhuse med den grønne skov som baggrund.

Flere steder langs fjorden optimeres synet af de små og ydmyge broer på smukkeste vis af naturens indramning - siv, tagrør og træernes kroner sætter broerne i et helt særligt perspektiv. Og bænken for enden af broen, med solens refleksion i vandet som en lang ubrudt solbro, lokker én til at bevæge sig derud.

Broer langs Vejle Fjord. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Til gengæld kan man sikkert føle sig på gyngende grund, hvis man vover sig ud på den lille flydebro med den røde jolle. Og rampen fra stolpebroen ned til flydebroen giver måske en ekstra overraskelse i form af en uventet glidetur på rumpetten. - Nå, men forhåbentlig holder man sig på broen og kan så glæde sig over "bølgeskvulp og mågeskrig".

Kaster man blikket mod vest, kan man være heldig (eller uheldig?) at se Vejlefjordbroen som en mastodont og kontrast til den lille og hyggelige bådebro - eller som en Goliat med den lille og spinkle David i forgrunden. Og i min optik vinder David over Goliat, både miljømæssigt, trafikmæssigt og synsmæssigt.

Kaster man blikket mod vest, kan man være heldig (eller uheldig?) at se Vejlefjordbroen som en mastodont og kontrast til den lille og hyggelige bådebro - eller som en Goliat med den lille og spinkle David i forgrunden.

Samtidig ved jeg jo godt, at kampen mellem David og Goliat i denne sammenhæng er noget vrøvl, Men billedet og symbolikken kan jeg godt lide. Dog skal jeg være helt ærlig, så vil jeg da nødig undvære den store bro.

Broer langs Vejle Fjord. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Helt anderledes forholder jeg mig imidlertid til en eventuel ny togbro over fjorden. Hvad skal det dog være godt for? Med en togbro over Vejle Fjord skæres cirka 14 kilometer væk af togturen fra Brejning til Daugård, og det vil mindske rejsetiden fra København til Århus med godt otte minutter. Foreløbig pris: Fem milliarder kroner, det vil sige cirka 625.000.000 kroner for hvert sparet minut.

Broer langs Vejle Fjord. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Tja! Og så har jeg virkelig ondt af de mange mennesker, der bor i eller tæt på de områder, der vil blive berørt af et eventuelt byggeri. Foreløbig har de levet i uvished i otte år. Kommer broen, eller kommer den ikke?

Oven på disse tanker og spekulationer er det bare en lise for sjæl og legeme at gå langs fjorden og komme tæt på de mange små og hyggelige broer, der strækker sig ud fra stranden og på næsten insisterende facon lokker os til at gå ud på brædderne og nyde fjorden, stranden og baglandet.

Broer langs Vejle Fjord. Foto: Jacob Iskov, Træskohage
Broer langs Vejle Fjord. Foto: Jacob Iskov, Træskohage
Broer langs Vejle Fjord. Foto: Jacob Iskov, Træskohage
Annonce
VEJLE For abonnenter

Kommunen glæder sig: 'Vi skaber grønnere byrum' - men samtidig er en træmassakre i gang langs Fredericiavej: Læs hvordan det hænger sammen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Give

Grøn opvarmning til færre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Vejle

12.000 husstande stod uden vand, og sygehuset blev også ramt: Sådan sikrer man vand til patienter og personale, hvis alt går galt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce