Annonce
Trekantområdet

Smykkebutik forlader Kolding og samler kræfterne i Vejle

Smykkehjertet holder i øjeblikket ophørsudsalg. Butikken i Østergade lukker til sommer. Foto: Steffen Nielsen
Den lille butik Smykkehjertet i Østergade lukker til sommer. Fremover vil ejerne samle kræfterne i hovedafdelingen i Vejle og butikken i Billund.

Kolding: Det er svært at overse de store skilte med teksten "Ophørsudsalg", som den seneste tid har stået foran Smykkehjertet i Østergade.

Folkene bag butikken har nemlig besluttet at lukke afdelingen i Kolding for i stedet at koncentrere ressourcerne om hovedafdelingen i Vejle og Smykkehjertets tredje butik i Billund.

- Vi har set på ressourcerne i forhold til husleje, personale, varelager og så videre og besluttet, at vi skal lukke en af butikkerne, og der er valget desværre faldet på Kolding, siger butiksbestyrer Aytac Kirlar, som vurderer, at der er færre mennesker i gågaden i Kolding end tidligere, og at der er for mange butikker omkring Smykkehjertet, der lukker.

Annonce

Vi har set på ressourcerne i forhold til husleje, personale, varelager og så videre og besluttet, at vi skal lukke en af butikkerne, og der er valget desværre faldet på Kolding.

Aytac Kirlar, Smykkehjertet

Satser på nettet

Den lille smykkebutik lukker til sommer, men den præcise dato kender Aytac Kirlar ikke endnu. Han forventer dog, at det bliver omkring 1. juli.

Efter lukningen skal kræfterne i stedet bruges på butikkerne i Vejle og Billund, og så vil Smykkehjertet arbejde meget mere med butikkens digitale del.

- Vi vil give den mere gas på hjemmesiden, og næste skridt er at starte en webshop, forklarer Aytac Kirlar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sygdom omgærdet af forvirring og masser af fordomme: Nu åbner Vejle Sygehus afsnit for funktionelle lidelser

Erhverv For abonnenter

Ugens årsregnskaber i Vejle Kommune: Tømrermester i Børkop mere end fordoblede overskuddet

Annonce