Annonce
forside

Smykker, højtryksrenser og en trailer: Tyvene kan bruge det hele

Arkivfoto: Michael Bager

Vejle Kommune: De fleste tyve er ikke kræsne væsner, så længe det, de får fingre i, kan omsættes.

Således blev der i de forgangne dage taget lidt af hvert fra adresser i kommunen.

Mellem mandag og onsdag blev der stjålet en metalgrå Brenderup-trailer uden bagsmæk men med presenning. Traileren blev stjålet fra en have på Bramdrupvej i Ågård og havde registreringsnummeret UR 47 79.

Fra et aflåst maskinhus på Thyregodvej i Hastrup blev der mellem tirsdag aften og onsdag morgen stjålet dæk og fælge til en personbil, dæk og fælge til en veteranbil samt en Kärcher højtryksrenser.

En villa på Esbern Snarres Vej i Vinding havde besøg af en tyv onsdag i tidsrummet mellem klokken 7 og 21.20. Tyven forsynede sig med diverse smykker i guld og sølv efter at have brudt et vindue op for at komme ind.

Det oplyser Jesper Duus, politikommissær ved Patruljecenter Midt.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Se billederne: Spotlight samlede børn fra Vejles skoler til fest, musik og fremtids-kig

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce