x
Annonce
Læserbrev

Snæversyn hindrer Vejles politikere i at se muligheder

Hvorfor ikke tænke på, hvordan et sådant arrangement kan være medvirkende til, at der skabes et fællesskab omkring realiseringen af arrangementet, og man dermed undgår, at ensomhed bliver dagligdagen?

Læserbrev: Snæversyn hos politikere er jo nok ikke et nyt fænomen, men når det, som i sagen med kørestols-VM i basket, betyder, at politikerne sætter lighedstegn ved et sportsarrangement og antal besøgende til selve arrangementet, så får det mig til at se disse politikerne som direkte inkompetente til at beslutte.

Og hvorfor så det?

Allerede i 2015 havde man i Vejle Kommune fokus på ensomhed og fik allerede dengang fokus på ensomhed, både ved at sætte emnet på den politiske dagsorden og ligeledes få opstillet konkrete mål for at mindske ensomhed.

Dengang handlede målsætningerne primært om ældres ensomhed, men perspektiverne og definitionen af ensomhed har nok taget en drejning, så vi i samfundet generelt har fået mere fokus på ensomhed som en generel problemstilling, der kan ramme alle grupper - og dermed også et større antal unge mennesker, som har svært ved at se sig selv i et fællesskab og har svært ved at involveres.

Hvorfor er det så svært at tænke, at et arrangement som VM i kørestolsbasket - eller for den sags skyld et hvilket som helst andet arrangement - ikke kan være stærkt medvirkende til at realisere målsætningerne?

Et arrangement kunne med fordel være stærkt medvirkende til at aktivere et fællesskab og en række aktiviteter, som kunne medvirke til, at deltagelse i forberedelse og afvikling kunne skabe det grundlag og fundament, som kunne betyde noget for personer, som har svært ved at involvere sig sammen med andre.

Involveringen skulle naturligvis foretages med flere af de organisationer, som arbejder med mennesker i denne målgruppe.

At man som politiker i Vejle udelukkende har fokus på selve arrangementet og ikke mængden af aktiviteter i tilknytning til arrangementet, er yderst besynderligt.

Tænk, hvis de penge, man skulle investere i et sådant arrangement, betød, at man faktisk kunne involvere og engagere en del af den målgruppe, som er i fokus i forhold til ensomhed? Hvor meget må det koste - eller hvor meget er det værd?

Som politiker er man tydeligvis ikke i stand til at kapitalisere et sådan arrangement til andet end, hvad koster arrangementet, og hvor mange vil overvære kampene.

Hvorfor ikke tænke på, hvordan et sådant arrangement kan være medvirkende til, at der skabes et fællesskab omkring realiseringen af arrangementet, og man dermed undgår, at ensomhed bliver dagligdagen?

Her er endnu et middel til at skabe et fællesskab, som helt sikkert godt må få en række mere økonomisk bistand, uden at man direkte kan se en sammenhæng til det enkelte arrangements afvikling og besøgene.

Hvor kunne det være dejligt, hvis politikerne ville tænke mere innovativt og tværgående!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce