Annonce
Erhverv

Snart er lufthavnens kontroltårn overflødigt

For fem år siden blev den store antenne på toppen af kontroltårnet i Billund Lufthavn pillet ned. I løbet af få år vil tårnet også være overflødigt. Arkivfoto: Keld Stampe
Billund Lufthavn vil som den første lufthavn i landet overgå til at styre flyene digitalt. Dermed bliver det velkendte kontroltårn snart overflødigt.

Billund: I løbet af få år vil der ikke længere være behov for kontroltårnet i Billund Lufthavn. Lufthavnen har indgået en 15 år lang aftale med Naviair, som betyder, at Naviair etablerer et kontrolcenter ved lufthavnen. Flyvelederne kan derfor flytte fra kontroltårnet til kontrolcentret og digitalt styre flytfrafikken.

- Allerede i 2016 underskrev vi sammen med Billund Lufthavn en hensigtserklæring om at samarbejde om en undersøgelse af mulighederne for digital, centraliseret betjening af lufthavnen. Det er glædeligt, at vores samarbejde har båret frugt, og at vi nu er så langt, at vi kan se det konkrete resultat inden for få år, siger Carsten Fich, der er administrerende direktør i Naviair, ifølge en pressemeddelelse.

Annonce

Stort potentiale

Billund Lufthavn bliver den første lufthavn i landet, som overgår til det nye system, der kaldes Remote Tower Systems. Da styringen af flyene foregår digitalt, vil Naviair derfor tilbyde andre lufthavne, at de fra det nye kontrolcenter i Billund kan sørge for at dirigere flytrafikken i de øvrige lufthavne.

- Potentialet i Remote Tower Systems er stort, og vi ser frem til, at flere andre danske lufthavne med tiden følger eksemplet fra Billund, siger Casten Fich.

Glæde i lufthavnen

Det er planen, at det kommende kontrolcenter vil komme til at ligge i umiddelbar nærhed af det nuværende kontroltårn. Her vil kontrolcentret bliver etableret i pavilloner, og herfra vil det altså være muligt at styre trafikken for både ambulance-, politi-, og redningsfly samt for almindelig charter- eller fragtfly.

Hos Billund Lufthavn er der glæde over aftalen.

- Vi er glade for samarbejdet med Naviair og ser frem til at medvirke til den pionerindsats, der ligger i at være først med Remote Tower Systems i Danmark. Det er med til at udvikle fremtidens luftfart, lyder det fra Jan Hessellund, der er administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Det forventes, at systemet er oppe at køre i første halvår af 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Vejle For abonnenter

Dengang blev skilsmissebørn sendt på børnehjem: Anne Marie levede hele sin barndom på Brummersvej

Annonce