Annonce
Fredericia

Snart kan træbenene svinges og farverige drinks slubres: Ny natklub kan nu planlægge åbningsdato

Det blev ikke i 2020, at fredericianerne kunne svinge træbenene og slubre drinks på byens nye natklub, Aha. Det bliver tidligt 1. september, slår regeringens genåbningsplan nu fast. Og datoen holder stik med direktørens egen mavefornemmelse. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Der er udsigt til, at natklubberne om få måneder igen kan lange drinks over disken til festglade fredericianere. Hos den lokale Aha, der har stået i venteposition, er der glæde over, at der nu endelig er en dato på plads.

Fredericia: For de danselystne og festglade fredericianere, der har manglet at bevæge sig på dansegulvene, er der med nattens genåbningsplan gode nyheder.

Fra 1. september må landets natklubber nemlig åbne, og der følger ikke et krav om, at stederne skal lukke på et bestemt tidspunkt.

Et gyldigt coronapas bliver dog stadig en del af adgangsbilletten til de lokale natklubber.

Annonce

Hos Aha, der kommer til at åbne i Købmagergade, skal den nye genåbningsplan nu snakkes igennem.

Uanset er der ikke planer om, at dørene åbner før 1. september – også selvom yderligere lempelse af restriktioner måske kommer.

- Det bliver ikke noget med, at vi spærrer et dansegulv af eller noget. Vi kommer ikke til at åbne før tid uanset hvad, siger direktør i Aha, Linette Hanghøj Møller.

I 2019 stod det klart, at det gamle diskotek Hollywood i 2020 ville blive forvandlet til Aha. Bag ideen og konceptet stod den kendte erhvervsmand Anders Østergaard.

Åbningsdag stadig uvis

Med coronaens komme blev der sat en naturlig prop i kanalen, der skulle få øl og drinks til at svømme over disken på klubben, som dengang havde ambitioner om at blive et spillested i topklasse, der kunne huse over 500 gæster til både koncerter, DJ's, dans og loungestemning.


Vi er superglade for, at der nu er en dato for, hvornår vi kan åbne. Vi har hele tiden satset på september. Det er det, vores mavefornemmelse har fortalt os.

Linette Hanghøj Møller, direktør, Aha


Armene er da også oppe over hovedet hos Linette Hanghøj Møller, da Fredericia Dagblad fanger hende over telefonen få timer efter offentliggørelsen af den nye genåbningsplan.

- Vi er superglade for, at der nu er en dato for, hvornår vi kan åbne. Vi har hele tiden satset på september. Det er det, vores mavefornemmelse har fortalt os, fortæller direktøren.

Den præcise åbningsdag for spillestedet på den historiske adresse er uvis. Det er noget af det, der nu skal kigges på.

- Det bliver som sagt ikke før 1. september. Men om vi er klar præcis den dag, er uvist, siger Linette Hanghøj Møller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Kommentar: Der er ingen vej udenom - Uefa eller Hjulmand taler usandt

Alarm 112 For abonnenter

44-årig mand tiltalt i grov sag om voldtægt af børn under 12 år

Alarm 112

Nej, den flinke mand var ikke fra politiet: Nyt forsøg på at narre penge fra folk

Annonce