Annonce
Vejle

Socialdemokrater valgte ny folketingskandidat

Annonce
VEJLE - Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen udskriver valg inden for nær fremtid, er socialdemokraterne i Vejle Kommune klar med kandidaterne.

I går valgte medlemmerne af den nordlige kreds ny kandidat. René Cromefeldt-Bie afløser Frank Mosegaard, der ifølge kredsformand Tommi Kristensen ikke ønskede at forsøge sig med endnu en valgkamp. Frank Mosegaard trådte til i sidste øjeblik, da kredsens oprindelige kandidat, Tommy P. Nielsen, sprang fra. Frank Mosegaard blev valgt som afløser kun godt 14 dage før valget. Det korte tilløb betød, at han måtte nøjes med 203 stemmer d. 18. juni.

Nu er det René Cromefeldt-Bie, der skal forsøge sig som kandidat. Han er i forvejen en del af partiets Team 2017 - et hold af kandidataspiranter til det byrådsvalget næste år. Men han er klar til at forsøge sig i folketingssammenhæng.

Kommer valget inden for det næste år, bliver hans medkandidat i kreds syd Karen Klint. Det nuværende folketingsmedlem siden 1998 blev genvalgt ved valget i juni sidste år og nu også af partifællerne på gårsdagens generalforsamling i kreds syd. Men ifølge kredsformand Lene Thiemer, er man på det rene med, at kredsens mangeårige repræsentant på Christiansborg ikke holder evigt.
- Karen Klint har ikke meldt noget ud - men vi er enige om så småt at sætte en proces igang i kredsbestyrelsen. Her vil vi ikke koncentrere os om navne - det er for tidligt. Men vi vil tale om, hvordan vi sikrer, at vi også fremover har et folketingsmedlem. Den proces skal Karen være en del af.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Plejehjemsledelse mødes med utilfredse ansatte: 'Vi har givet hånd på, at vi kører sagen internt'

VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Annonce