Annonce
Læserbrev

Socialdemokratiet i Billund Kommune udviser både dårlig stil og hykleri

Annonce

Læserbrev: På byrådsmødet 26-05-2020 tog byrådet stilling til det såkaldte prioriteringskatalog. Jeg havde personligt allerede på økonomiudvalgets møde den 14. maj gjort det HELT KLART, at vi i Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder ville medvirke til, at suspendere ”Klippekort ydelser til borgere i eget hjem” og ”Pulje til pleje af demente”. Det var derfor rent spil for galleriet, da de øvrige partier på byrådsmødet gav udtryk for overraskelse over, at vi stemte imod.

Proriteringskataloget var skruet sammen således, at det var delt i to. I det oprindelige prioriteringskatalog var der tilsammen spareforslag for 23.502.525 kroner. Hvis man udelukkende fjernede besparelserne på ældreområdet, i alt 2,2 millioner kroner, var der altså stadig rigeligt til at dække den forventede overskridelse af servicerammen på cirka 21 millioner kroner. Bemærk her, at det vedtagne prioriteringskatalog inklusiv besparelserne på ældreområdet og omlægning af 3,5 millioner kroner fra drift til anlæg, endte på 17,4 millioner kroner.

Den ene del af prioriteringskataloget hørte under økonomiudvalget, blandt andet de to besparelser på ældreområdet. Disse spareforslag skulle afgøres ved almindeligt flertal.

Den ANDEN del af prioriteringskataloget var ting vedtaget i budget 2020 og blev drøftet og behandlet på et lukket møde blandt forligspartierne (alle partier i byrådet er med i budgetaftalen for 2020). De besparelser, der ikke kunne godkendes af SAMTLIGE forligspartier, blev så pillet ud af prioritetskataloget, inden den endelige behandling i økonomiudvalg og byråd.

Det er utrolig dårlig stil at forsøge at udskamme Dansk Folkeparti, fordi vi ikke vil spare på ældre, ensomme og syge mennesker. Specielt set i lyset af, at Billund Kommune har over en kvart milliard kroner stående på kontoen. Det er direkte hykleri, når man har siddet på et lukket møde og selv nægtet at være med til ANDRE besparelser!

Jeg vil ikke blande mig i eller bebrejde byrådets andre partier for den prioritering, de har valgt. Til gengæld vil jeg ikke beskyldes for uansvarlighed, eller at jeg og Dansk Folkeparti kører på frihjul, på grund af den prioritering, VI har valgt.

Mogens Jørgensen (DF).
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Coronasmittede sundhedspersoner får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce