Annonce
Trekantområdet

Socialformand om Kolding på ghettoliste: Det giver os penge

Munkebo, på billedet, og Skovparken/Skovvejen er igen i år på regeringens officielle ghettoliste. 22 boligområder landet over er på listen. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Kolding har endnu engang Munkebo og Skovparken/Skovvejen på den officielle ghettoliste. Socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen (SF) har det dobbelt med, at Kolding endnu engang har de to områder på listen.

Kolding: Ghettolisten er med til at stemple et boligområde, men en placering på listen kan også være med til at skaffe penge til stribevis af projekter og initiativer i området.

Det mener socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen (SF) i forbindelse med offentliggørelsen af, hvilke almene boligområder i Danmark, der i år er at finde på den officielle ghettoliste. Her er Munkebo og Skovparken/Skovvejen endnu engang med.

- Jeg synes, det er interessant at diskutere ghettolisten. På den ene side har ingen lyst til at komme med på den, for området bliver stemplet. På den anden side er det at være på ghettolisten en løftestang til helhedsplanen for områderne og betyder, at vi får penge fra Landsbyggefonden. Og de penge er vi glade for. Områderne indeholder også nogle enormt velholdte boliger, og vi har fået et fremskudt jobcenter i Skovparken, siger Lis Ravn Ebbesen og henviser til, at Landsbyggefonden hvert år giver millioner til initiativer i boligområderne.

Ghettolisten

Munkebo og Skovparken/Skovvejen opfylder tre af kriterierne for at komme på ghettolisten.De to områder, hvor Munkebo og Skovparken/Skovvejen ligger bedre end kriterierne til ghettolisten, er, at de har en lavere andel beboere, der er dømt efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer, og at indkomsten i de to områder er højere, end kriterierne for at komme på ghettolisten tilsiger.

Tre af fem kriterier

For at komme på listen skal man opfylde mindst tre ud af fem udvalgte kriterier. Både Skovparken/Skovvejen og Munkebo opfylder tre kriterier.

Kriterierne handler om, hvor stor en andel beboere, der hverken har arbejde eller er i gang med en uddannelse, hvor stor en andel beboere, der har en anden etnisk baggrund end dansk, hvor mange der er dømt for at overtræde straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer, hvor mange der kun har en grunduddannelse, og endelig hvor mange af de arbejdssøgende i området, der tjener mindre end et bestemt beløb.

Skovparken/Skovvejen og Munkebo opfylder kriterierne, når det gælder om at være udenfor arbejdsmarkedet, andelen af ikke-etniske danske beboere og hvor mange, der kun har grundskolen som uddannelse.

Betyder det noget for områdernes anseelse, at de er på ghettolisten?

- Kun når I skriver om det. Der bor lige så mange gode og velmenende folk der som andre steder, siger Lis Ravn Ebbesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Jeg havde ellers glædet mig!

Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Kultur

Jelling har en plan: Når du ikke må komme på festival - kommer festivalen hjem til dig

Annonce