Annonce
Danmark

Socialminister forventer undskyldning til handicappede

Astrid Krag (S) fortæller, at undersøgelse peger i retning af undskyldning til mennesker i særforsorgen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede givet en undskyldning til tidligere børnehjemsbørn, de såkaldte Godhavnsdrenge.

Senere venter efter al sandsynlighed en undskyldning til de grønlandske børn, der i sin tid blev sendt til Danmark. Og nu ser det også ud til, at en tredje gruppe kan se frem til at modtage en undskyldning, skriver DR.

Det drejer sig om personer, der har været på særforsorgens institutioner, mennesker med psykiske og fysiske handicap eller særlige sociale problemer.

- Vi har at gøre med nogle sårbare, udsatte mennesker, som var i fællesskabets varetægt, siger socialminister Astrid Krag (S) til P1-programmet Slotsholmen.

- De skulle have haft omsorg, tryghed og ordentlige rammer. De oplevede i stedet svigt, overgreb, vold og ydmygende behandling.

- De, der skulle sørge for, at de var i trygge hænder, de vendte det blinde øje til og greb ikke ind.

- Det er et ansvar, der falder tilbage på staten. Derfor forventer vi også på baggrund af undersøgelsen, at det vil være på sin plads, at der kommer en undskyldning her, siger Astrid Krag.

Der er i øjeblikket en undersøgelse i gang af forholdene i særforsorgen.

Den skal i samarbejde med en række relevante organisationer og fagfolk afgrænse fokusområderne og tidsperioderne.

Over 4000 danskere fik blandt andet foretaget lobotomi - også kaldet "det hvide snit" - et indgreb i hjernen, der blev foretaget i årene 1939 til 1983.

Indgrebet, som efterlod mange patienter invaliderede og med hjerneskader, fik patienterne til at ændre personlighed.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midtby-udlejere: - Uacceptabelt at vi stadig skal døje med oversvømmelser

Vejle For abonnenter

Undren hos organisation: Svensk produkt ulovligt - men lignende dansk produkt er lovligt

Annonce