Annonce
Vejle

Sofie er ramt af corona: Hun må se sine regnbuer fra lejligheden

Fredag eftermiddag overraskede cityforeningen en isoleret Sofie Rask Grand med musik ved altanen, da hun er hjemme med coronavirus. Det skete som tak til hende for hendes regnbuetegninger og som en varm tanke i en svær tid. Foto: Mette Mørk
Kreatøren bag regnbuerne, som City Vejle har hængt op i gaderne, hedder Sofie Rask Grand. Hun er desværre selv isoleret med Covid-19.

Vejle: "Det bliver godt igen," lyder det på de regnbue-bannere, som City Vejle fredag morgen hængte op i gågaderne.

Og godt bliver det forhåbentlig også for kvinden bag tegningerne, 30-årige Sofie Rask Grand, der lige nu har nogle meget lange dage i sin lejlighed i Vissingsgade 9.

Hun er blevet ramt af coronavirus og føler sig hverken rask eller grande.

- Mandag og tirsdag var godt nok slemme, og jeg lå i sengen. Jeg har heldigvis ikke været så hårdt ramt, men det er svært at sige, hvor det bærer hen. Jeg har ikke så voldsom feber, men hosten er blevet værre, og jeg kan mærke det mere i luftvejene, fortæller Sofie Rask Grand i telefonen.

Det er bekymrende ikke at kunne se sin familien, og det tager psykisk på én at være isoleret.

Sofie Rask Grand

Idé fra Italien

Hun følte 14. april symptomer på sygdommen og ringede til sin læge. En test i teltet ved sygehuset i Kolding afslørede, at hun var blevet smittet med den pandemiske sygdom. Hun fik svaret et døgn senere.

Siden har hun isoleret sig i lejligheden uden at komme uden for en dør.

- Det er bekymrende ikke at kunne se sin familien, og det tager psykisk på én at være isoleret. Det har også sat sig på luftvejene, fortæller den kreative pædagog, der i forvejen var sendt hjem fra sit arbejde i vuggestuen på Uhrhøj.

Hun har ikke haft med børn at gøre, mens hun var syg, forsikrer hun.

Hun har brugt sin altan flittigt, set en masse Netflix og tegnet og malet for at få tankerne koblet af fra sin tilstand. Men inden sygdommen brød ud, lavede hun også nogle tegninger med regnbuer, som hun satte op i butiksvinduerne i Vissingsgade.

Som et statement om håb.

- Det var en idé, jeg fik fra Italien, hvor de tegnede regnbuer og hængte dem op i vinduerne, så børnene har noget rart at gå og kigge på, forklarer Sofie Rask Grand.

Annonce

Jeg er en regelrytter

Hun trænger i den grad til, at det bliver godt igen, og håber, at hun snart kan komme ud igen. Men om hun må det nu, ved hun ikke - og det frustrerer hende.

- Det er svært at blive klog på, hvad jeg må. Min læge henviser til coronasmitte.dk, men her synes jeg, at det er svært at få afklaret, hvad jeg egentlig må. Jeg kunne godt tænke mig at gå en tur sådan en stille aften, hvor der ikke ret mange mennesker. Og selvfølgelig huske at spritte af. Men jeg ved ikke, om jeg må, siger hun.

- Så jeg er faktisk lidt forvirret. Jeg er sådan en regelrytter, så derfor har jeg ikke været uden for en dør, siger hun.

Banneret med det opmuntrende budskab #det bliver godt igen blev fredag morgen hængt op ved indfaldsvejene til Vejles gågader. Her ved Rådhustorvet/Kirkegade. City Vejle uddelte senere på dagen også regnbuekager og sendte levende musikere i gaden for at sprede det optimistiske budskab i en svær tid. Foto: Jørgen Hasseriis
Citychefen (forrest), venner og familie fulgte med fra gaden, da Sofie skulle overraskes. Foto: Mette Mørk
"Det er i dag et solskinsvejr" og "I Danmark er jeg født" blev leveret af de to violinister Frederik Kjærsgård Flinker og Annelise Corydon Frederiksen. Foto: Mette Mørk
Sofie Rask Grand føler sig heldig ikke at være hårdere fysisk medtaget af coronaen. Men psykisk er det hårdt, siger hun. Både på grund af luftvejsproblemerne og isolationen. Foto: Mette Mørk
Et par sange fra den danske sangskat blev leveret fra liften i den lille gave fra City Vejle. Foto: Mette Mørk
Sofie Rask Grand har holdt modet oppe med god kaffe og lyd i ørerne på sin altan i Vissingsgade. Foto: Sofie Rask Grand
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Den ene gravede have - den anden ligger syg og har lånt krykker: Vandrekammerater tager ny udfordring næste år

Billund

S-politikere kæmper for syriske flygtninge: - Vi er rystede over, at man vælger at hjemsende mennesker på et utroligt tyndt grundlag

Alarm 112 For abonnenter

87-årig døde ved brand i ældrebolig: Der var hverken røgalarm eller sprinkler i lejligheden

Annonce