Annonce
Give

Sogneaften med "Open Doors Danmark" på plakaten

Torsdag aften den 19. september vil Mona Nielsen fra organisationen "Open Doors Danmark" holde foredrag om foreningens arbejde. Arkivfoto

GIVSKUD: Givskud/Gadbjerg menighedsråd har et helt specielt tiltag på programmet, når man torsdag aften den 19. september på alle måder åbner dørene til konfirmandstuen i Givskud for et uden tvivl interessant foredrag.

Her vil Mona Nielsen fra organisationen ”Open Doors Danmark” fortælle om den upolitiske, internationale missionsorganisation, som arbejder på tværs af kirker og foreninger verden over.

”Open Doors Danmark” støtter forfulgte kristne ved blandt andet uddeling af bibler og undervisning, erhvervstræning og praktiske håndværk.

I dag har "Open Doors" kontorer i 25 lande og projekter i mere end 60 lande. Arbejdet finansieres udelukkende ved frivillige gaver fra kirker, foreninger og enkeltpersoner.

- Menighedsrådet håber, at rigtig mange har lyst til at være med til en spændende aften. Der vil i løbet af aftenen blive serveret kaffe. Kaffe og entre koster ingenting, fortæller Annette Sinkjær fra Givskud – Gadbjerg menighedsråd

Annonce
Forsiden netop nu
112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce