Annonce
Hedensted

Sognegård fik besøg af coronaramt bus, men forholdsregler var på plads

Bo Rasmusssen fra Hedensted Sognegård fortæller, at alle forholdsregler for at undgå coronasmitte bliver taget. Arkivfoto: Martin Ravn
Bo Rasmussen fra Hedensted Sognegård anser det for usandsynligt, at coronasmitte fandt vej til sognegården, selvom busgæster var smittet med coronavirus.
Annonce

Hedensted: Håndsprit, afstand og rengøring var på plads, da Hedensted Sognegård i sidste uge fik besøg af et busselskab fra Nilles Rejser fra Nordjylland.

Og det var nødvendigt, for om bord var der ikke kun 30 gæster, men også coronavirus, fordi et ægtepar, der var med bussen til Bornholm, efterfølgende fandt ud af, at de var smittet med coronavirus.

- Det er meget usandsynligt, at coronasmitten blev bragt til Hedensted i den forbindelse, for vi havde ingen direkte kontakt med gæsterne. Vi sætter et morgenkomplet frem og rydder først af, når de er kørt igen, fortæller Bo Rasmussen fra Hedensted Sognegård.

Annonce

Test var negativ

Sognegården har desuden indført alle de gældende krav fra myndighederne om afstand mellem gæsterne, håndsprit og ekstra rengøring. Derfor mener Bo Rasmussen ikke, at coronasmitten kan være stået af i Hedensted.

- Vi overholder de retningslinjer, vi har fået af myndighederne, og så kan vi ikke gøre så meget andet. Vi har to kvadratmeter per gæst og sætter dem med en meters afstand. De her tilfælde vil dukke op, og så handler det om, at man forebygger, forklarer Bo Rasmussen.

Han blev med det samme kontaktet af Nilles Rejser, da det stod klart, at nogle af passagerne på bussen var testet positiv for coronavirus.

- Vi kontaktede alle vores samarbejdspartnere undervejs og bad om, at de blev testet, fortæller direktør i Nilles rejser Miriam Bisgaard Christiansen.

En ansat på Hedensted Sognegård er også blevet testet, men var negativ.

Annonce

Ikke individuelle regler

- Vi har overholdt de regler og retningslinjer, vi har fået fra myndighederne, til punkt og prikke. Vi har selvfølgelig evalueret, om vi kunne gøre noget anderledes, men det eneste, vi synes, vi kan gøre, er at understrege reglerne endnu mere over for vores gæster, forklarer Miriam Bisgaard Christiansen.


Jeg kan ikke svare dig på, om retningslinjerne er gode nok, for vi følger jo det, som fagfolkene råder os til.

Miriam Bisgaard Christiansen


Nilles Rejser indskærper fx over for gæsterne, at de ikke må møde op til en rejse, hvis de udviser symptomer, og både chauffører og guider bliver løbende testet.

Nilles rejser mener ikke, at busselskaber kan gå ud og lave individuelle regler om fx mundbind.

- Så skulle alle de steder, vi besøger, jo også bruge mundbind. Jeg kan ikke svare dig på, om retningslinjerne er gode nok, for vi følger jo det, som fagfolkene råder os til, siger Miriam Bisgaard Christiansen.

Hedensted Sognegård har samarbejdet med Nilles Rejser i mange år, og det vil man fortsat gøre. Bo Rasmussen oplever generelt, at mange gæster ringer og vil høre, hvordan sognegården har sikret sig i forhold til coronavirus, fordi der stadigvæk er usikkerhed omkring retningslinjer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce