Annonce
Danmark

Sognepræst og psykoterapeut: - At tilgive er at sætte sig selv fri

- Tiden fjerner ikke naget i sig selv, men med tid kommer også modenhed, og vi bliver alle ældre, og måske lærer vi også at kunne se med mildere øjne på det menneske, der gjorde én uret og forstå, hvorfor han eller hun gjorde det. At kunne tilgive er en proces, siger sognepræst og psykoterapeut Hanne Mejlhede. Modelfoto: Colourbox
Vi har alle prøvet at bede om tilgivelse eller selv at give den, når nogen har gjort os ondt. Men hvad er tilgivelse egentlig for en størrelse? Hvordan kommer man videre, hvis noget nager og er umuligt at slippe? Og behøver man overhovedet tilgive andre for selv at komme videre?
Annonce

Man kan ikke gå gennem tilværelsen uden en gang imellem at blive trådt over tæerne, såret over noget, nogen siger, eller direkte blive svigtet af personer, man elsker.

Det kan være, man blev holdt udenfor af de andre i folkeskolen, at en kollega gjorde sig sjov på ens bekostning, eller at en kærestes fejltrin sårede en så meget, at et brud blev uundgåeligt. Det kan også godt være, at det er med omvendt fortegn, og at det er ens egen skyld, at tingene er gået i stykker, eller at man ikke taler sammen eller er på talefod længere.

Det er et vilkår ved at være menneske, for vi begår alle fejl, og dem skal vi leve med. Men for også at kunne leve med både os selv og hinanden, har vi mennesker heldigvis den evne, at vi kan tilgive. Men hvad er tilgivelse for en størrelse?


Tiden fjerner ikke naget i sig selv, men med tid kommer også modenhed, og vi bliver alle ældre, og måske lærer vi også til at kunne se med mildere øjne på dét menneske, der gjorde en uret og forstå, hvorfor han eller hun gjorde det.

Hanne Mejlhede, sognepræst og psykoterapeut


Det er faktisk et ret komplekst spørgsmål at svare på, fortæller sognepræst og psykoterapeut Hanne Mejlhede. Hun er aktuel med bogen “Tilgivelse”, hvor hun har sat tilgivelsens væsen under lup for at belyse alle de følelser som vrede, nag, skyld og skam, der kan stå i vejen for både at tilgive og blive tilgivet for sine fejltrin.

- Det er et emne, som jeg i mit virke som præst har arbejdet med, og jeg som menneske selvfølgelig også har stået i både på den ene og anden side af tilgivelsen. I virkeligheden handler det om at slippe alle de negative følelser og naget, man bærer videre, for kun sådan bliver man fri, siger hun.

Men det er lettere sagt end gjort, kan alle, der har prøvet at bære nag, skrive under på. Det anerkender Hanne Mejlhede også. Derfor er tilgivelse også en process, og selv om tiden ikke er afgørende, er den alligevel en formildende omstændighed og faktor, når man snakker om tilgivelse - i hvert fald hvis man er den, som skal tilgive et andet menneske.

- Tiden fjerner ikke naget i sig selv, men med tid kommer også modenhed, og vi bliver alle ældre, og måske lærer vi også til at kunne se med mildere øjne på dét menneske, der gjorde en uret og forstå, hvorfor han eller hun gjorde det. At kunne tilgive er en proces, siger hun.

Annonce

Når det nager

Der er en masse stærke følelser forbundet med konflikter, som kan stå i vejen for tilgivelsen, og det er derfor, den kan være så pokkers svær at give. Et eksempel kan være, at ens mand er utro med ens bedste veninde. Først kommer vreden brusende, så bliver man harm over, at de overhovedet kan finde på at gøre det mod én, og den manglende respekt over for en som menneske afføder måske endda hævntørst hos den forurettede.

Og så, når stormen har lagt sig, sidder naget tilbage i hjertekulen, og den kan blive en tung og trofast følgesvend at bære rundt på, hvis man ikke passer på.

- Et skridt på vej til tilgivelsen er at finde ud af, hvorfor man bærer nag og stå ved det, for man må gerne bære nag. Desværre kan det sætte sig fast, og det er ikke rart at være i et så fjendtligt og bittert sindelag for længe. Man tror måske, at ens vrede er en styrke, men i virkeligheden dræner den bare én mentalt. Det er trættende i længden at bære nag og være bitter, siger Hanne Mejlhede.

Derfor er det også først, når man er nået til, at man kan slippe de negative følelser, at man kan tilgive ægte. Ellers bliver man ved med at bære vreden videre, mener konfliktmægler, coach og cand.mag. Signe Saxe Jessen, der har mere end 13 års erfaring med konflikthåndtering og dermed også tilgivelse i en eller anden grad.

Hun beskriver processen med en lille buddhistisk historie om to tibetanske munke, der har været i fængsel og udsat for tortur:

- Den ene har tilgivet sine bødler, mens den anden ikke har, hvortil den første svarer: ”Så holder de dig stadig fanget”. Og det er jo meget rammende, for vreden bliver en byrde, der forhindrer en i at komme videre, finde ro og affinde sig med tilværelsen. Det handler altså om at give slip.

Annonce

Med betingelser

Der findes to slags tilgivelse, og præcis som i retssystemet er der en betinget og en ubetinget tilgivelse. Den ubetingede er den fuldstændige tilgivelse, hvor man lægger alt bag sig og aldrig bringer det op igen, mens den ubetingede stiller krav.

Et eksempel på den betingede tilgivelse kan man finde i den populære tv-serie “Matador”. Her har Hans Christian Varnæs været sin kone, Maude, utro, og da han spørger hende, om hun har tilgivet ham, svarer hun: “Ja, og så taler vi ikke mere om det”.

- Man kan sige, at den betingede tilgivelse stiller nogle betingelser, der skal overholdes, for at tilliden kan genopbygges, og der bliver våbenhvile. Gerningen bliver på den måde sat i karantæne. Sket er sket, men vi snakker ikke mere om det - dog kan den pludselig blive hevet op og brugt mod én igen, og så kan man jo diskutere, om man så har tilgivet, siger Hanne Mejlhede.

Når Hans Christian Varnæs beder om tilgivelse, handler det også om, at det på ingen måde er rart at leve med en person, der bebrejder en noget, man ikke kan lave om. Det er opslidende i længden, og det kan koste venskaber, parforhold og ægteskaber, hvis man hele tiden skal slås i hovedet med ens ugering, når man selv føler, at man har sagt undskyld om og om igen.

- Det ærgerlige med tilgivelse er, at man ikke kan forlange den eller tvinge nogen til at tilgive én. Presser man på, slår ens egen rolle hen, kan man faktisk gøre det værre. Det kan godt være, at man selv ville have set igennem fingre med det, men man skal respektere, at den anden føler, som han gør, og ved at bagatellisere det, gør man grin med den andens følelser, som jo er reelle nok. Vi er jo forskellige, siger Signe Saxe Jessen.

Annonce

Manden, ikke gerningen

Vi mennesker er forskellige, og det betyder også, at vores smertetærskler er forskellige. Mens nogle bliver dybt sårede, trækker andre bare på skuldrene og kommer videre med det samme. Nogle er hårdhudede, mens andre er mere følsomme, og uanset hvilken lejr man er i, er det okay at have det sådan, bare man også respekterer, at andre kan have det anderledes.

Derfor er det svært at sætte tilgivelse på formel, men når vi skal tilgive, starter det med os selv.

- Det er vigtigt at understrege, at tilgivelse er ikke at glemme det, der er gjort imod én, at se gennem fingre med det eller bare undskylde det. Omvendt behøver det heller ikke betyde, at man genoptager et forhold eller venskab, fordi man tilgiver. Man tilgiver for at slippe bindingen til det, der skete, blive sat fri fra de negative følelser, man forbinder med gerningen, siger Signe Saxe Jessen.

Derfor kan man godt tilgive sin overfaldsmand, sætte ham fri, selvom man aldrig tilgiver eller glemmer, hvad der skete med en. Det er også derfor, holocaust-overlevere kunne tilgive deres bødler fra de tyske koncentrationslejre, selv om det kan virke ubegribeligt for mange. Inden for retssystemet er det også blevet populært, at offer og gerningsmand mødes i såkaldte konfliktråd, hvor man prøver at få en dialog om, hvad der er sket, med henblik på tilgivelse et sted ude i fremtiden.

Annonce

At kunne leve med sig selv

Det er nok de færreste, der kan sige sig fri for at have gjort eller sagt noget dumt eller sårende over for en anden, og derfor kender mange det ubehagelige sus af dårlig samvittighed, man kan få, hver gang man kommer til at tænke på det. Men har man gjort det over for et andet menneske, kan man bede om tilgivelse og håbe at få den. Den er noget sværere, hvis den anden for eksempel er død, eller det er en selv, man skal tilgive.

- Når det kommer til tilgivelse, har jeg mange klienter, der opsøger mig, fordi de kæmper med at tilgive sig selv. Jeg havde eksempelvis en enke, der fortrød, at hun havde været hård over for sin mand hele deres ægteskab, og nu var han død. Det kan være rigtig svært at leve videre med sig selv og sin skyld, siger Signe Saxe Jessen.

Fem trin til at bede om tilgivelse

  1. Indrøm svigtet: Det kan være rigtig svært at indrømme, at det er ens skyld, man har såret eller gjort en anden ondt. Derfor er det første skridt at indrømme og tage ansvaret, også selv om det kan være rigtig ubehageligt at minde sig selv om, at man er skyld i en andens sorg, tab eller smerte.
  2. Erkend smerten: Når et menneske er blevet såret, har det brug for forståelse og accept af smerten, han eller hun føler. Derfor skal man kunne lytte til og erkende den smerte, man er skyld i. Det kan være svært ikke at gå i forsvarsposition, men det dur ikke, for så flytter man sig fra forsoningen.
  3. Sig undskyld: Det lille magiske ord, der kan få alt det dumme til at gå væk, hvis det bliver sagt ægte og dybfølt - og desuden frivilligt, ellers kan man ikke bruge den til så meget.
  4. Bed om tilgivelse: Først når man har undskyldt, kan man bede om tilgivelse. Man skal dog være klar over, at det ikke er sikkert, man får den lige med det samme. Tilgivelse er en langstrakt proces alt efter graden og svigt, og hvem man er som menneske, så den kan falde med det samme eller lade vente på sig.
  5. Råd bod: Nogle gange kan det blive nødvendigt at følge op på sin undskyldning for at genoprette tilliden. Hør den forurettede, hvad han eller hende har brug for, og om der er noget, du kan gøre for at sikre, at du ikke svigter eller sårer igen.

En af måderne, man kan komme tættere på at tilgive, er at skrive om alle sine følelser i et brev til personen, man gerne vil tilgive, og dernæst selv skrive det ønskede svar til sig selv fra personen. På den måde kommer man hele følelsesregistret igennem som afsender og modtager, men uden at man behøver at sende brevet rent fysisk. Det er mest tænkt som et terapeutisk greb, der kan hjælpe én tættere på at kunne give slip.

Tilgivelsen er altså en proces, der sætter én fri, hvis man er klar til at slippe de negative følelser, og spørger man sognepræst og psykoterapeut Hanne Mejlhede, er vi i princippet i stand til at tilgive alt.

- Der er selvfølgelig nogle ting, der er så grumme, at det ikke sådan uden videre kan tilgives, men i princippet måske på et tidspunkt. Det er en langstrakt proces at tilgive nogen eller noget, og man skal være klar selv, man kan ikke forcere det, og så pludselig en dag kan man mærke, at man har sluppet det, og så har man i virkeligheden sat sig selv fri, siger Hanne Mejlhede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Annonce