Annonce
Børkop

- Sognet har modnet mig som præst og menneske

Lisbeth Holm Filtenborg stopper som præst i Gauerslund og flytter til Lemvig. Foto: Mette Mørk
I morgen skal Lisbeth Holm Filtenborg holde sin sidste gudstjeneste i Gauerslund Sogn. Hun er ved at forbede sin prædiken, men helt nemt er det ikke. For der er mange tanker, når man nu skal sige farvel.

Gauerslund: Hun bladrer i de gamle tekster, for hvad skal hun vælge. Men hun er nu ved at indsnævre sine valg. Sine tanker.

- Det bliver da specielt, at jeg skal holde gudstjeneste for sidste gang her i Gauerslund. Der er dåb og altergang, så på den måde er alt jo som det plejer, men det er det ikke helt alligevel. Jeg har kredset længe om min sidste prædiken, og nu er den ved at finde sin form. Men ikke helt. Jeg har to tekster, jeg skal vælge mellem. Måske krydser de hinanden lidt. Nu må jeg se, siger hun og smiler

Efter syv år er det slut. Hun og familien rykker til Lemvig, hvor hun skal være sognepræst i sognet deroppe mod nordvest. Men forinden venter en afslutning. Og det kommer hendes prædiken også til at kredse om. Ikke kun. Men også det.

Den ene tekst er fra Første Mosebog, hvor patriarken Jakob er på rejse. På den rejse kæmper han. Kamp og velsignelse hører på en mærkelig måde sammen.

Den anden tekst er om Jeremias, hvor Gud siger til ham og folket, at han ved, hvilke planer han har lagt for dem. Planer om lykke, ikke om ulykke, og om at give dem en fremtid og håb.

Men jeg tror også, at jeg allerede dengang følte, at jeg var en overgangsfigur. Det var sådan en, sognet havde brug for, for at komme videre

Lisbeth Holm Filtenborg, præst

Vemodig dag

Så det sysler hun med her på de sidste arbejdsdage i det sogn, hun kom til for syv år siden.

- Jeg har tænkt længe over min sidste prædiken, for der er mange tanker. Det er bestemt vemodigt at skulle sige farvel. Jeg har mødt så mange dejlige mennesker, som har villet mig. Folk har været så positive og imødekommende, og det har jeg været utroligt glad for, siger Lisbeth Holm Filtenborg.

Hun glæder sig over, at der i sognet har været en stor åbenhed mod både hende, men også det arbejde, som sognets medarbejdere og frivillige lægger for dagen.

- Det er et sogn, der er vokset meget bare i de syv år, jeg har været der. Det kræver noget af os, siger hun.

Hun forklarer, at en af de ting, hun var med til at sætte i søen, da hun ankom, var at skabe et mere dynamisk sognehus. Det var kun lige blevet bygget et par år før, og huset havde ikke fundet sine ben at stå på.

- Der er kommet flere medarbejdere, og så er der skabt et stort frivilligt netværk, og der kan bruges mange flere, og det har skabt en helt speciel dynamik. Vi har startet noget sammen, og det har været spændende at være med til, siger hun.

Overgangsfigur

Ikke alt har dog været lige nemt. For hun blev ansat i en tid, hvor der var store uenigheder i sognet. En fløjkrig vil det hedde i den politiske verden. Her var der tale om to kirkelige retninger, der gennem mange år ikke havde været enige om særlig meget.

Men nu var den ene præst stoppet. En ny skulle ansættes.

- Det har på rigtig mange punkter været syv dejlige år. Men også svære år. Jeg vidste, da jeg søgte stillingen, at det havde været et sogn med mangeårige uenigheder, men, som jeg sagde til jobsamtalen, da jeg blev spurgt om, hvorfor de skulle ansætte mig, så følte jeg, at jeg kunne være den rette, for sognet havde brug for noget andet. Måske endda en kvinde. Og i hvert fald en, der havde stor erfaring med sig, hvilket jeg havde. Men jeg tror også, at jeg allerede dengang følte, at jeg var en overgangsfigur. Det var sådan en, sognet havde brug for, for at komme videre, siger hun.

Så det blev hun. En overgangsfigur. Ikke bevidst eller på nogen måde gennemtænkt. Det var bare sådan, det blev.

- Tiden her i sognet har modnet mig som præst og menneske, og det vil jeg altid være taknemmelig for, siger hun.

Kommer hjem

Søndag er det så tid til sidste gang, hvor hun skal holde gudstjeneste i det sogn, hun har arbejdet og boet i i syv år. Derefter venter en ny tid som sognepræst i Lemvig Sogn. Her har hun boet og arbejdet før.

- Jeg kommer hjem til den egn, som jeg kender så godt. Når man er 56 år, som jeg er, er det nu rart, at jeg ikke skal starte helt forfra. Jeg behøver ikke noget bykort, for jeg kender hver en gade og stræde, og min mand og jeg glæder os til at komme på plads i Lemvig. Vi kommer til at savne det smukke område her, men vi kommer til område, hvor naturen er lige så smuk. Men på en anden måde, siger Lisbeth Holm Filtenborg.

Der er afskedsgudstjeneste med Lisbeth Holm Filtenborg i Gauerslund Kirke søndag 26. maj klokken 10.30.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce