Annonce
Vejle

Sol på næsen - og så bagefter en pind i den: Kommunen tilbyder test til udefolket

Foråret er endelig over os. Foto: Flemming Larsen
Der er tale om et tilbud, som kun eksisterer onsdag klokken 11-15.

Vejle: Det lugter lidt af forår. Mon ikke også mange skal ud at nyde det gode vejr? Det regner Vejle Kommune i hvert fald med - og i samme ombæring håber den, at det solhungrende folk vil lægge næse til en test.

Onsdag er det muligt at blive podet for coronavirus ved kajakklubben ved lystbådehavnen i Vejle. Det skriver kommunen til avisen tirsdag eftermiddag. Teststedet holder åbent fra klokken 11 til 15.

Der er tale om den såkaldte hurtigtest, så man får svar inden for et kvarter. Man skal ikke bestille tid inden, men blot møde op.

Annonce

Særlig variant

Tilbuddet lanceres samme dag, som det kom frem, at også Vejle Kommune har haft smittetilfælde med de særlige varianter.

Et par stykker - uvist præcist hvor mange - har været konstateret smittet med enten den brasilianske eller sydafrikanske variant. Begge vurderes at være mere smitsomme og har muligvis en nedsat følsomhed over for antistoffer.


Vi smed selvfølgelig alt, hvad vi havde i hænderne. For den her må bare ikke spredes rundt i kommunen. Men styrelsen fik hurtigt styr på situationen, og derfor kender jeg faktisk heller ikke specielt mange detaljer.

Diana Krogstrup, sundhedschef - om smittetilfældene med den særlige variant


Styrelsen for Patientsikkerhed og Vejle Kommune har meldt ud, at smitten er inddæmmet, og at det derfor ikke har været nødvendigt med yderligere restriktioner såsom nedlukning.

Annonce

Et nøk opad

Tirsdag eftermiddag offentliggjorde Statens Serum Institut de seneste smittetal, som viser, at det igen går den forkerte vej i Vejle Kommune.

Den såkaldte incidens ligger lige nu på 154,9. Døgnet forinden lå det på 132.

Tallet fortæller, hvor mange borgere ud af 100.000 er testet positiv den seneste uge. I runde tal betyder det, at 179 vejlensere i ugens løb har fået en positiv test retur. 21.852 er i samme periode blevet testet - og af dem viste 0,82 procent sig at være smittede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Se Knuds første stik: 766 fik med nålen på den store vaccinationsdag - og der er plads til endnu flere

Sport

Give starter ligaen i København

Annonce