Annonce
Navne

Soldaten fik et brev fra en pige han ikke kendte - snart har de været gift i 60 år

Niels og Lilly Bryld er stadig aktive og de er kærligt samlingspunkt for hele familien. 17. september kan de fejre 60 års ægteskab. Privatfoto
Når Lilly og Niels Bryld fejrer diamantbryllup kan de se tilbage på et langt og lykkeligt forhold, som begyndte da Lilly i 1958 sendte et luftpostbrev til Gaza.
Annonce

Horsens: Lilly og Niels Bryld, Ane Stauningsvej i Horsens, kan fejre diamantbryllup 17. september.

Hele familien elsker historien om, hvordan Lilly og Niels mødte hinanden og blev et par. Den er nemlig lidt anderledes end de fleste ægtepars.

Den begynder, da Niels var udsendt til Gaza i 1958. Danmark havde fra 1956 til 1967 godt 11.000 danske soldater udsendt som fredsbevarende FN-tropper i område. Det var før både internet og billige telefon-opkald, så Niels holdt kontakten med familien hjemme i Horsens via breve.

Under en fodboldkamp med nogle soldaterkammerater blev Niels Bryld skadet og indlagt på det lokale hospital.  Mens Niels var indlagt lå der i stakken af luftpost-konvolutter fra Danmark pludselig et brev fra en fremmed pige, som hed Lilly. Lilly, der stammer fra Ørum, havde hørt om soldaten Niels og hans indlæggelse gennem Niels’s søster, og hun ville gerne lære ham at kende.

Uden at Niels, som lå på sygehuset, vidste det, svarede en af hans kammerater på Lillys brev på Niels vegne, og kammeratens svar må have været godt skrevet, for det blev indledningen på et lykkeligt ægteskab.

Annonce

De byggede rede i kælderen

Da Niels kom hjem,  var han og Lilly allerede brev-kærester og parret flyttede ind i en kælderlejlighed i Løvhøj i Horsens, og lige siden har Lilly og Niels holdt sammen. De har fået tre børn, Kim, Linda og Jan, og med årene er familien vokset med otte børnebørn og foreløbig to oldebørn.

Lilly og Niels Bryld er familiens naturlige samlingspunkt, og både børn, svigerbørn og familiens yngste generationer nyder at komme hos dem.

Efter 60 års ægteskab holder Lilly og Niels stadig af at gøre noget sammen. De bowler, spiller dart, går i kortklub og går mange ture med hunden Strit. De elsker også at rejse, og sidste år samlede de hele familien på en tur til Italien.

De glæder sig over, at den oplevelse kom i bogen, før coronaen. Nu er tiderne anderledes, og derfor er der heller ingen morgensang på bryllupsdagen.


Da Niels kom hjem, var han og Lilly allerede brev-kærester og parret flyttede ind i en kælderlejlighed i Løvhøj i Horsens, og lige siden har Lilly og Niels holdt sammen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce