Annonce
Udland

USA's militær til Saudi-Arabien

Tom Brenner/Reuters
Saudi-Arabien har anmodet om militær assistance fra USA efter luftangreb mod to af kongedømmets olieanlæg.

USA vil sende militære forstærkninger til området ved Den Persiske Golf efter sidste weekends angreb på to store olieanlæg i Saudi-Arabien.

Det oplyste det amerikanske forsvarsministerium natten til lørdag.

Angrebene på de saudiske olieanlæg blev udført ved hjælp af blandt andet droner, og de lammede midlertidigt over halvdelen af Saudi-Arabiens daglige produktion af råolie.

De amerikanske soldater skal bidrage til at styrke Saudi-Arabiens luftforsvar.

Den udstationerede styrke skal omfatte et "moderat" antal soldater.

Det præcise antal oplyses ikke. Der er heller ingen oplysninger om det militære udstyr, USA vil indsætte sammen med soldaterne.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Nul østers-status til lokale gourmet-kokke

Vejle

Midtby-udlejere: - Uacceptabelt at vi stadig skal døje med oversvømmelser

Annonce