x
Annonce
Læserbrev

Solidaritet, demokrati og sammenhold skal være vores værn mod kriser som denne

Det er vigtigt at holde øje med udviklingen og være kritiske, for ingen virus skal kunne sætte demokratiet ud af spil. Saglig kritik og kritisk dialog er nødvendig, men kritik skal være tilpasset den aktuelle situation.

Læserbrev: Coronakrisen har vendt op og ned på alles hverdag, og sundhedsmyndighederne kommer ofte med nye anbefalinger for at begrænse skaderne.

Vi tilslutter os, at vi følger anbefalingerne, hjælper hinanden og viser solidaritet med de svage og udsatte.

Samtidig skal der lyde en stor tak til det hårdtarbejdende personale i sundhedssektoren - og på de sociale institutioner.

Flere års nedskæringer betyder, at personalet er presset, og det gør det sværere at klare en krisesituation som nu.

Der kommer mange nye initiativer fra regeringen, som ikke altid har baggrund i sundhedsforhold. Demokratiet indskrænkes, og det er en vigtig opgave for os at sørge for, at det kun er en kortvarig og midlertidig tilstand.

Erhvervslivet hjælpes med milliarder, penge fra de offentlige kasser, som budgetloven indtil nu har forhindret, at vi kan bruge på nødvendig velfærd.

Det er vigtigt at holde øje med udviklingen og være kritiske, for ingen virus skal kunne sætte demokratiet ud af spil.

Saglig kritik og kritisk dialog er nødvendig, men kritik skal være tilpasset den aktuelle situation.

F.eks. er det da yderst relevant at stille sig uforstående og kritisk overfor manglen på testudstyr i Danmark, og det er relevant at sikre hjemløse ophold indendøre - og et måltid mad. Det sker ikke alle steder.

Solidaritet, demokrati og sammenhold skal være vores værn mod kriser som denne.

Stå sammen (på afstand), hjælp hinanden og lad os se på, hvordan vores samfund egentlig er skruet sammen og - efter denne krise - om det svarer til de tider, vi går i møde.

Vibeke Syppli Enrum. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: Ældre og sårbare får gratis vaccination mod lungebetændelse

Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Vejle

Efter corona-udbrud på plejehjem i Vejle: 11 beboere er lige nu i isolation

Annonce