Annonce
Læserbrev

Som elskere af den almindelige grøftekants flora, behøver I ikke at kede jer i den påtvungne coronapause

Lad jer ikke imponere af, at forårsslåningen er droppet, for en fastholdelse af sikkerhedszoneslåning på ca. en meter vil alligevel omdanne det meste af grøftekantens flora til hø i maj/juni.

Læserbrev: Er det drømmen at se blomstrende grøftekanter i 2020?

Så bør blomsterelskere bruge lidt energi på at finde Vejle Kommunes biodiversitetsplan på nettet og læse det sidste afsnit, Urban og Infranatur, grundigt.

Se blandt andet, at det helt overordnede væsentligste mål berører jer personligt.

Leder I efter grøftekanter og blomster er kodeordet: vejrabatter.

Kun de grøftekanter, som biologerne har godkendt på grund af sjældenheder og god biodiversitet, er at finde her.

Resten af grøftekanterne, dem på god jord, som er domineret af græs og nælder, er at finde i Vejle Teknik og Miljøs kompendium "Metoder til klipning af vejrabatter og græs".

Læs også det.

Lad jer ikke imponere af, at forårsslåningen er droppet, for en fastholdelse af sikkerhedszoneslåning på ca. en meter vil alligevel omdanne det meste af grøftekantens flora til hø i maj/juni.

Er I blevet forvirrede, overraskede eller blot trænger til frisk luft, så kan Naturbyen Børkop anbefale en vandretur på ca. syv km (kan afkortes).

Her vil I møde en perlerække af kultur, af god og dårlig natur.

Begynd turen ved Danmarks smukkeste beliggende vandmølle, Børkop Vandmølle, og følg de lilla trekanter.

Lærken høres nu!

Oplev naturskov, almindelige skove og komfurskove, en skøn å forhåbentlig med fremtidige gydepladser for ørreder, en hel del græsørkener, men også ca. 500 meter originale grøftekanter, der som de eneste i Vejle Kommune undgår al forårsslåning, og hvor floraen, ca. 30 arter, vil blomstre helt til den nødvendige efterårsslåning.

Der er nælder (ikke et ondt ord om dem) og græs.

Oplev en spændende klimapark og kommunens største skole, der er ved at være for lille.

Der er ingen listede sjældenheder at se, men Kærlighedsstien er en sjældenhed i sig selv.

Når I med røde kinder og fuld af indtryk vender hjem, kan I fundere lidt over natur- og miljøudvalgsformand K.E. Lunds udtalelse til VAF 4. oktober 2019:

"Der, hvor vi slår vejgrøfter (vejrabatter, grøftekanter, kært barn med mange navne), skal vi tænke på naturen”.

Som elskere af den almindelige grøftekants flora, behøver I ikke at kede jer i den påtvungne coronapause.

Der er nok at tænke over og tage fat i.

Hanne Lind klagede sidste år til kommunen over, at græskanter - og dermed også de vilde blomster - bliver slået. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Mens coronastormen raser: 101-årige Irmgard går tur hver dag og klarer selv al rengøring

Annonce