Annonce
Rejser

Som en fortryllet vinterskov: Lysfestivalen Lumagica lyser Odense op

I år er Odense kommet med i Lumagicas lysfestival. PR-foto: Lumagica
Kongens Have i Odense bliver indtaget af lysfestivalen Lumagica med temaet Enchanted Winter Forest, som med 24 åbningsdage lyser op med lysskulpturer og lysdesign.

Odenses bymidte bliver fra midten af november forvandlet til en fortryllet vinterskov med lysende dyr og lysshows, når lysfestivalen Lumagica rykker ind i Kongens Have under temaet Enchanted Winter Forest - fortryllet vinterskov.

Første åbningsdag er 12. november, og sidste dag er 19. december. Det betyder i alt 24 åbningsdage, hvor besøgende kan gå på opdagelse i den lysende vinterskov, der byder på magiske lysoplevelser, madboder, livemusik og lysskulpturer, der er helt op til 13 meter i højden.

I Kongens Have

Ruten gennem den fortryllede vinterskov er 1,3 kilometer lang og fører forbi 19 forskellige områder, der har hver sin historie.

”Da muligheden bød sig for at rykke ind i hjertet af Odense, H.C. Andersen-byen, var vi ikke i tvivl om, at denne nye placering var den bedste både for os og vores gæster. Vi glæder os til at være i Kongens Have, hvor vi med lysfestivalen bidrager til at skabe nogle rigtig smukke oplevelser i julen i Odense. Med den nye placering er der også en klar transportfordel for de gæster, der kommer langvejs fra, da banegården ligger helt tæt på indgangen til lysfestivalen. Vi ser meget frem til at byde alle velkommen,” udtaler marketingchef Nadja Kalnæs i en pressemeddelelse.

Kongens Have i Odense lægger grund til en lysfestival under temaet Enchanted Winter Forest. PR-foto: Lumagica

Kongens Have huser ofte større kulturbegivenheder. Den er to hektar stor og har buede stier, der fører besøgende langs søer, bøgetræer og statuer og ligger ved siden af Odense Slot.

Annonce

Verdensomspændende organisation

Lysfestivalen Lumagica afviklede for første gang en lysfestival i november og december sidste år i Ringsted Lystanlæg med temaet Enchanted Winter Forest. Lysfestivalen blev gæstet af mere end 55.000 personer hen over 23 åbningsdage.

I år gentager festivalen succesen, men med tre ekstra byer. Ud over Odense er det Ringsted, Slagelse og Aabenraa. Hver lokation får sit eget tema. Derfor vil det også være muligt at købe en samlet billet til flere af lysfestivalerne.

Lysfestivalen Lumagica

Lumagica er en visuel og nyskabende festival, der byder på et interaktivt kunstnerisk lysunivers, hvor de besøgende bliver ført gennem særlige rum og scener.

Børn i alderen 0-2 år kommer gratis ind. Fra 3 til 12 år koster en børnebillet til 75 kroner, og fra 13 år og opefter koster en voksenbillet 165 kroner.

I Odense i Kongens Have kan besøgende gå på opdagelse i Enchanted Winter Forest. Tematikken dækker over en fortryllet skov, hvor man kan møde store lysende dyr og opleve lysshows. Lysfestivalen varer fra 12. november til 19. december.

Åbningstider er klokken 16 til 20 på hverdage og søndage og klokken 16 til 22 fredage og lørdage.

Der finder også lysfestivaler sted i Aabenraa, Ringsted og Slagelse, hvor temaerne er Spooky Lumi Nights, Frozen Kingdom og Christmas Wonderland.

Lumagica planlægger flere lysfestivaler i februar 2022.

Læs mere på www.lumagica.dk.

Lumagica er en international organisation med navnet MK Event, og Danmark er en del af de 12 lande, der skaber lysfestivaler. Det er planen at holde 23 lysfestivaler rundtomkring i hele verden i år. Det tal forventes at blive fordoblet i 2022. I Danmark indtager lysfestivalen fire forskellige byer.

”Vi glæder os meget til at skabe vores unikke udendørs lysfestivaler med forskellige temaer og design. Vi ser frem til at invitere vores gæster ind i en magisk park, hvor alt er gennemtænkt, specialdesignet og unikt for lige netop dén park,” udtaler marketingchef Nadja S. Kalnæs.

Lumagica kommer til Odense. Her ses en lysportal. PR-foto: Lumagica

Bag lysfestivalerne i Danmark står MK Illumination, der er en søstervirksomhed til den store organisation. Teamet bag lysfestivalen har været på en toårig rejse rundt i verden for at indsamle viden og inspiration. Lumagica ansatte deres første medarbejdere i sommeren 2020. Teamet er en blanding af kreative unge og erfarne med forskellige baggrunde inden for blandt andet oplevelsesdesign, eventafvikling og marketing.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ødelagt pullert gav fri adgang for ulovlig trafik, og Gunhild følte, at hendes seng stod på en motorvej: Derfor tog det månedsvis at få det fikset

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Stephanie frygter, at hendes morfar sidder fast eller glider i pløret: Nu er der kommet nyt grus på den udskældte plads ved testcentret

Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Alarm 112

Melding om lejlighedsbrand på Langelinie: Politi og brandvæsen talstærkt til stede

Billund

20-årige Chris bygger rækkehuse sammen med sin far: De er i gang med at bygge 34 nye i Billund

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Rejser For abonnenter

Hoteltjek: Radisson Blu Hotel Hamburg byder på fantastisk udsigt fra de øverste etager

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Vejle

Tirsdagens uhyggeligt høje smittetal er overgået: Smitten stiger med raketfart i flere vejlensiske sogne - og ét stort sogn står for hver 10. smittede

Annonce