Annonce
Hedensted

Sommer på Borre Knob: Schur åbner konferencecenter for turister i juli

Schur udbyder nu sommerophold på Borre Knob, som ligger i smuk natur på halvøen nær Snaptun. Foto: Tom Nielsen/Schur
For første gang vil Schur slå dørene op til Borre Knob i sommermåneden. Her er 33 værelser klar til sommerophold ved klart badevand og flere kilometer hvid sandstrand.
Annonce

Borre Knob: Efter et forår uden de sædvanlige konferencer, konfirmationer og andre fester tager Schur nu hul på et nyt sommerinitiativ. Emballage-gigantens konferencecenter åbner i år dørene for sommerophold til både turister og lokale.

Det fortæller Schurs koncerndirektør, Hans Schur.

- Vi har 33 dejlige værelser, og det er en skam, hvis de ikke bliver brugt i juli, som er den bedste tid på året, siger han.

Centret blev i marts ramt af regeringens corona-restriktioner og var dermed lukket frem til 8. juni med mange aflyste arrangementer som konsekvens, fortæller Hans Schur.

Nu håber direktøren, at det nye initiativ kan skabe fornyet aktivitet i forretningen og samtidig være et vindpust til turismen i området, der også er ramt af corona-situationen.

- Mange danskere har aflyst rejser denne sommer og holder ferie herhjemme. Men jeg har hørt, at det er svært nu at finde ledige sommerhuse i området, siger Hans Schur.

Annonce

Med middag og mountainbikes

Et sommerophold på Borre Knob kan bookes eksempelvis for en overnatning eller tre, der er udbudt som pakkeløsninger med blandt andet morgenbuffet og middag.

Tæt på skov og med vand til begge sider og en fireenhalv kilometer hvid sandstrand er Borre Knobs beliggenhed helt unik, mener Hans Schur.

- Vi har sørget for blandt andet mountainbikes, krolf og paddleboards, så gæsterne kan holde en aktiv ferie i den smukke natur.

- Og hvis man har en fiskestang med, kan man fange en havørred, som vores køkken kan røge under opholdet, siger han.

Borre Knob tager imod sommergæsterne fra nu til og med uge 32.


Mange danskere har aflyst rejser denne sommer og holder ferie herhjemme.

Hans Schur
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce