Annonce
Billund

Mens andre festivaler aflyses, inviterer Brian og Jane SafriDuo og Aqua til Vorbasse: Man skal gå efter det, man drømmer om

Jane Langvad og Brian Madsen har lejet en del af den mark, hvor der plejer at være Vorbasse Marked. I stedet bliver her musikfestival i september. Foto: Annette Bruun Jarl
10.-11. september bliver markedspladsen i Vorbasse ramme om et nyt projekt: Vorbasse Open Air, en musikfestival, som Brian Madsen i mange år har drømt om at arrangere.

Vorbasse: Knap var beslutningen om at aflyse årets Vorbasse Marked truffet, før Brian Madsens popcornhjerne begyndte at syde: Noget andet måtte ske. Var det nu, han skulle gå efter drømmen om at arrangere en festival?

Lidt senere over to øl ved køkkenbordet sammen med den ældste søn, tømrerlærlingen Mikkel, blev han klar over, at svaret var ja. Han skulle arrangere en festival i Vorbasse.

- Man skal gå efter det, man drømmer om. Det er jo nærmest et mantra for os, fastslår hans hustru Jane Langvad, som sammen med resten af familien også er dybt involveret i at få stablet Vorbasse Open Air Festival på benene.

Annonce

Sidste år solgte Jane og Brian deres store hus, solgte de fleste af deres ting og rykkede sammen på få kvadratmeter i en af de ferielejligheder, de lejer ud i Vorbasse. Vorbasse Kro, som de drev i 23 år, er også solgt, og pludselig er der luft til at få nye ideer.

Luft i kalender

- Der har været Vorbasse Marked siden 1730, og nu er markedet aflyst for andet år i træk. Vi har været med i det flow med markedet siden 1997, og det er næsten ikke til at holde ud ikke at skulle holde det i år. Derfor er det lige nu, der er luft i kalenderen, siger Brian Madsen.

- Ja, vi trænger til at have et nyt projekt. Vi kan jo godt lide at arrangere, og nu er timingen perfekt, indskyder Jane Langvad, som derfor ikke var svær at overtale til at være med på Brians drøm om en festival.

De fleste af parrets vågne timer er de seneste måneder gået med at planlægge musikfestival. Jane Langvad, 46 år, og Brian Madsen, 48 år, har mange års erfaring i at hive musik til byen og er i september klar med et nyt projekt: Vorbasse Øltelt Festival. Foto: Annette Bruun Jarl

Alle deres tre børn er også med. Udover Mikkel, er datteren 24-årige Emma, som til daglig læser til ergoterapeut, og Lasse på 19 år, som går på STU på Kulmosegård uden for Grindsted, med til at arrangere festivalen - lidt på samme måde, som de gennem hele deres opvækst har haft opgaver på Vorbasse Marked, som Brian er formand for.

Fakta: Vorbasse Open Air

Hvor: Markedspladsen i Vorbasse i et meget stort øltelt og en udendørs scene

Hvornår: Fredag den 10. og lørdag den 11. september 2021 klokken 12 til 01.30.

Hvem spiller: Queen Machine, Safri Duo, Aqua og Gasbox (fredag)

Alpha Beat, ItaloBrothers, TV2 og Sømændene (lørdag)

Begge dage og indimellem koncerterne spiller partybandet Xlent

Billetter: Venueticket.dk

Pris: 565 kroner for en dag, 895 for to dage + gebyr.

Alle coronarestriktioner er ophævet per 1. september, men man skal stadig vise coronapas

- Vi tror, at der er et kæmpe behov hos folk, der plejer at være til festival. De trænger til at være sammen, få en kold fadøl og høre noget god musik. Her får man en enestående mulighed for det, siger Jane Langvad.

Parret har de seneste måneder haft rigtig mange samtaler om festivalen, snakket med bookere, lagt budgetter og regnet på det. Ifølge beregningerne kommer det til at løbe rundt, uden at de mister hele deres opsparing. Men de er klar over, at der er en risiko.

- Hvis vi ikke sælger billetter, så bliver det en dyr havefest for os og vores familie, men vi tror på det, siger Jane Langvad, mens Brian Madsen med et stort smil indskyder:

- Ellers må vi rende lidt stærkere de næste ti år.

Annonce

Masser af frivillige

De fem i familien Langvad/Madsen skal dog ikke være alene om at servicere navne som TV2, Aqua og Safri Duo.

Som de har god erfaring med fra Vorbasse Marked skal der hidkaldes frivillige fra en lang række af de foreninger, der længe ikke har haft noget at lave - og tjene penge på.

- Vi glæder os helt vildt til at få de frivillige i gang igen, så de kan tjene nogle penge ind til deres foreninger - ligesom de alle årene har plejet at gøre på markedet, siger Brian Madsen.

- Ja, og de kan jo bare gå i gang. De frivillige, som har været med til Vorbasse Marked, har ikke brug for nogen som helst oplæring. De kan det bare, siger Jane Langvad.


Man skal gå efter det, man drømmer om. Det er jo nærmest et mantra for os.

Jane Langvad


Annonce
Vejle For abonnenter

20-årige Mathilde var halvanden time fra at dø: Nu er hun tjener med en halv arm

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Drikkevand bliver dyrere: Vandværker betaler landmænd for at droppe sprøjtemiddel

Vejle For abonnenter

Sidst jeg græd, var da hun døde: Mød Jens Peter i serien "Mennesker"

Hedensted

Hvad mit handicap er? 34,8 - og et amputeret ben

Kultur

Se alle billederne: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tog sig god tid til at se Jellingstenene og Kongernes Jelling

Billund

Sjællandsk tophold snuppede to point i Grindsted: - Vi tabte til et smartere hold

Vejle For abonnenter

DF'er sagde nej til ekstra millioner til ældreområdet: Korrekt - jeg ville ikke bryde rammen, men vi fik meget til ældre

Billund

Kun tre foreninger har fået ekstra coronastøtte: Én forening har fået markant mere end de andre

Vejle

Se video fra mindehøjtidelighed: Formand for Vejle Cykel Motion kørte med Chris Anker Sørensen dagen før ulykken

Danmark For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Alarm 112

30-årig københavner kørte meget slingrende på Vejlefjordbroen

Hedensted For abonnenter

Dora mistede som 56-årig sit job og sin identitet: Nu er hun snart SOSU-assistent med masser af overskud

Egtved

Stemningen var eksplosiv, men økonomien løb kun lige rundt: Alligevel afløser festival det, som alle har kendt til gennem mange år

Annonce