Annonce
Egtved

Sommerfesten måtte aflyses: Udvalg i fuld gang med at planlægge næste års fest

Sidste år kunne sommerfesten i Firehøje holde 50 års jubilæum. Corona-situationen tvang arrangørerne til at aflyse i år, men de er allerede nu i gang med at planlægge næste års sommerfest. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Grundet corona-situationen har Firehøje IF i år ikke kunne gennemføre årets sommerfest. Men til gengæld er de frivillige allerede nu i gang med at planlægge næste års begivenheder.
Annonce

Firehøje: Sidste år kunne Firehøje IF's sommerfest fejre, at der hver sommer i 50 år var blevet holdt sommerfest for alle, små som store, i lokalområdet. I år måtte de lokale ildsjæle desværre se sig tvunget til at aflyse på grund af Covid-19-situationen og det gældende forsamlingsforbud.

- Fællesskabet og sammenholdet i Firehøje IF har altid været rigtig godt og ikke mindst, når det gælder sommerfest-arrangementet. I år skulle nummer 51 i rækken være holdt, men vi valgte at aflyse dette års festdage, fortæller Bettina Arens fra sommerfestudvalget.

Og hun fortsætter:

- Men vi genoptager nu planlægningen for 2021-versionen, og her vil vi samtidig være opmærksomme på, hvordan vi kan afholde det, også selvom der kan være restriktioner til den tid. Alle har vi lært meget de sidste måneder, og det vil vil forsøge at tænke med ind i planlægningen.

Annonce

Fokus på lokale virksomheder

Når nu der ikke har været mulighed for at møde fysisk til årets sommerfest, har sommerfestudvalget i stedet valgt at sætte fokus på områdets lokale virksomheder, der ellers altid er klar til at bakke op om sommerfesten med for eksempel gode præmier eller leverancer til boderne.


Vi genoptager nu planlægningen for 2021-versionen, og her vil vi samtidig være opmærksomme på, hvordan vi kan afholde det, også selvom der kan være restriktioner til den tid.

Bettina Arens, sommerfestudvalget


Derfor har udvalget netop gennemført en konkurrence på Facebook, hvor man kunne vinde flotte gaver fra flere af de, der ellers har været sponsorer til sommerfesten.

- Men glem ikke at handle lokalt så vi har dem alle som sponsor igen til næste år, lyder opfordringen fra Bettina Arens.

Samtidig sender hun en opfordring til de mange frivillige kræfter, der hvert år bidrager til sommerfesten.

- Gem kræfterne til 2021-sommerfesten, hvor vi håber at kunne skabe en dejlig uge med fællesskab og masser af sjove og hyggelige oplevelser.

Har man idéer til aktiviteter til næste års sommerfest, eller har man lyst til at være en del af sommerfestudvalget, er man velkommen til at kontakte Bettina Arens eller resten af udvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce