Annonce
Børkop

Sommerhusudlejer ærgrer sig: Kloakarbejde kolliderer med tyskernes sommerhusidyl

Der skal lægges mange kloakrør i Hvidbjergområdet. Sommerhusudlejer opfordrer til, at Vejle Spildevand venter, indtil højsæsonen er slut. Foto: Jørgen Flindt
Arbejdet med at lave kloakering i sommerhusområdet passer dårligt med udlejning af sommerhuse. Sommerhusudlejer forstår ikke, hvorfor arbejdet skal ske i store udlejnings-uger.

Hvidbjerg: Tonstunge maskiner lige udenfor sommerhusvinduet er ikke det, som folk, der lejer et sommerhus, som regel ønsker sig.

Men sådan har det været i den seneste tid i et hjørne af Hvidbjergområdet, for der er fuld gang i kloakeringen af en del af det store sommerhusområde.

- Jeg havde blandt andet en kunde, som klagede over, at der var tonstunge maskiner på vejen fra morgen til sen eftermiddag. Det var endda på en vej, hvor der ikke skulle graves ud, men maskinerne skulle bruge vejen til at komme frem og tilbage. Det var jo på ingen måde det, kunden havde efterspurgt ved at leje sommerhuset, siger Tina Halkjær Lassen, der er indehaver af Danurluab, som udlejer en del af sommerhusene i Hvidbjergområdet.

Annonce

Hun forklarer, at det ikke er, fordi hun indtil nu har fået mange klager, men hun frygter, at det vil ske senere på sommeren, for sommeren er lang. Hun har en opfordring til Vejle Spildevand om at indstille arbejdet sommeren over.

Vejle Spildevand har meddelt, at man ikke arbejder i området de næste fire uger, netop fordi det er højsæson. Men fra uge 32 går det atter løs.

- Det er ikke dansk højsæson på det tidspunkt, men det er tysk højsæson, og vi har lejet mange sommerhuse ud til tyske turister. Kunne Vejle Spildevand da ikke bare vente nogle få uger mere, til sæsonen for alvor er slut, spørger hun.

Kan ikke strække den længere

Det spørgsmål lader vi gå videre til Morten Smith, der er projektleder hos Vejle Spildevand.

- Jeg forstår bestemt godt hendes tanker, for man tager jo i sommerhus, fordi det er sommer, og man gerne vil finde roen. Men vi kan desværre ikke ændre mere på køreplanen. Vi er rendt ind i uforudsete udfordringer, som krævede mere tid end planlagt, og det har skubbet på tingene i den gale retning. Vi vælger dog at lade sommerfreden sænke sig nu og frem til uge 32, men så skal vi i gang igen, siger han.


Vi vælger at lade sommerfreden sænke sig nu og frem til uge 32, men så skal vi i gang igen.

Morten Smith, projektleder ved Vejle Spildevand


Morten Smith begrunder det med, at der er truffet en politisk beslutning om, at der skal ske kloakering, og det arbejde er man derfor for længst gået i gang med. Men der er forskellige brikker i det puslespil, der gør, at man ikke kan vente til senere end uge 32.

Blandt andet skal de kontraktmæssige forhold opfyldes overfor entreprenøren, og der er også sommerhuse, som skal tilsluttes kloaknettet, og de kan heller ikke vente endnu flere uger.

- Der vil selvfølgelig være folk, der lejer sommerhus efter uge 31, men fire ugers pause må være rimeligt. Vi kan ikke trække den længere. Vi skal i gang med en etape, der heldigvis ikke bliver så krævende, som den vi afslutter i dag (fredag, red). Og vi kommer ikke til at berøre særlig mange sommerhuse. Det bliver ganske enkelt nemmere at arbejde i det område, vi påbegynder i uge 32, forklarer han.

Her skal arbejdes fra uge 32

I ugerne 32 til 35 skal der etableres nyt kloakanlæg fra Fædrift til Bjørnsvej via Enebærvej/Johannevej. Etablering af kloakanlæg fra krydset Hvidbjergvej/Fædrift til Hvidbjergvej 53.

Annonce

Erfaringer skal bruges

Det arbejde forventes at tage tre uger. Men forude venter den næste store etape, hvor endnu flere sommerhuse skal tilkobles.

- Vi lærer hele tiden, og jeg tager vigtig viden med fremadrettet til, hvordan vi skal gribe det bedre an. Jeg kan love, at vi kommer til at gøre alt, hvad vi kan for, at det ikke kommer til at ske hen over næste sommer. Der bliver meget bedre tid til at få drejet på de rigtige knapper tidsmæssigt set, og desuden hører det med, at den del af arbejdet, der nu er afsluttet, har været den vanskeligste del af projektet, forklarer Morten Smith.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's bedste spillede godt: En enkelt overstrålede de øvrige, da sæsonens første sejr kom i hus

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Se videoanalysen: Endelig vandt VB - fredag aften blev det til en fortjent sejr over FC Nordsjælland

Vejle For abonnenter

Er det smart eller plat? I Nordsjælland går de på arbejde i pyjamas - og det kan også komme på tale i Vejle

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sæsonens første sejr: Den skal være springbræt for os

Vejle

Trods vejlukning i aftentimer: Derfor er indfaldsvej først færdigasfalteret en uge senere end planlagt

Vejle

Afstemning: Hvilken af disse byer giver det mest mening at få en bybusrute til - hvis du skulle bestemme

Alarm 112 For abonnenter

26-årig anholdt i Vejle i stor narkosag: Fik en liter amfetaminolie sendt til Vejle med posten

VEJLE For abonnenter

Træerne bliver væltet langs Fredericiavej - samtidig fortæller kommunen stolt, at 'vi skaber grønnere byrum': Læs hvordan det hænger sammen

Egtved

Provokerende udsagn om bybusser og folk i millionvillaer har vakt opsigt: Det her er langt under lavmålet, mener Vejles viceborgmester

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Billund

Borgmesterkandidat kom hjem til indbrud: - Alt er hældt ud af alle skabe og skuffer

Navne For abonnenter

Så skal der drikkes champagne: Alle naboer er inviteret til Irmgards 103-års-fødselsdag

Kultur

Kød-fri festival deler vandene: 'Hold fingrene fra vores kød'

Annonce